Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskejagten i Afrika.
87
Slavehold blandt indfødte i Afrika, gør man maaske bedst i ikke
at glemme, at Livegenskabet først for nylig blev ophævet i
Rusland, der dog havde været et kristent Land i Aarhundreder,
og at Slaveriet først ophørte i Brasilien forleden Dag. Med
Arabernes Menneskejagt og den deraf følgende Slavehandel er det
en hel anden Sag. Araberens Haand er løftet mod alle, og alles
Hænder maa løftes mod ham. Han er i Spidsen for sine Bander
af bevæbnede Slaver Afrikas Landeplage, værre end alle det
gamle Testamentes Landeplager tilsammen. Død og Ødelæggelse
betegner hans Vej, og Menneskejagten og dens Følger ere
ubetinget de alvorligste Skranker, der i Nutiden rejses mod ethvert
Fremskridt i udstrakte Egne af det store Fastland.
Med Østkysten af Afrika som Udgangspunkt, da denne Del
af Landet for Øjeblikket tiltrækker sig en ikke ringe
Opmærksomhed , ville vi følge de menneskejagende Arabere ind i Landet.
Det var det dygtige Handelsfolk, Araberne, som i den graa Oldtid
grundlagde de første Faktorier paa den østafrikanske Kyst.
Phønicierne fik upaatvivlelig Underretning om Besejlingen af
Afrikas Østkyst af Araberne, o’g skøndt disse i Tidernes Løb ogsaa
have maattet bøje sig for græsk, romersk og længere hen i
Tiden for portugisisk Foretagelsesaand paa den østafrikanske
Kyst, saa have de dog aldrig ganske mistet Fodfæste i eller
opgivet deres Handelsforbindelser med disse Egne. Fra Midten af
det syvende og indtil Slutningen af det femtende Aarhundrede
havde Araberne uindskrænket Herredømme paa Østkysten af
Afrika. De græsk-romerske Kolonier faldt for Islams om sig
gribende Magt, men de arabiske Kolonier bleve aldrig andet end
Handelsetablissementer uden nærmere politisk Forbindelse med
Moderlandet. Flere af de arabiske Kolonier, blandt hvilke nævnes
nogle af de Smaabyer, som man i denne Tid ofte har set omtalt
under Krigsbegivenhederne paa Sansibarkysten, spillede allerede
den Gang en Rolle. Enkelte af de arabiske Faktorier beskrives i
deres Glansperiode som blomstrende Handelsbyer, hvor Schejkerne
optraadte med stor Pragt, og hvor Livet bar Præget af Rigdom,
vunden ved udbredt Handel. Anselige Ruiner i maurisk Stil
minde endnu om arabisk Kolonisation for mange Aarhundreder
siden, og i høje Toner omtalte Portugiserne den Kultur, som de
i Slutningen af det femtende Aarhundrede, da Vasco da Gama
opdagede Søvejen til Indien, saa uventet fandt i disse fjærne Egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
