Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kommandør O. Irminger: Menneskejagten i Østafrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Menneskejagten i Afrika. 90
men kun at holde os til et Tidsrum, der med Rette kan betegnes
som »vore Dage«, ja, som »den Dag i Dag«.
Paa sin sidste store Rejse kom Livingstone i 1871 til
Nyangwé. Arabiske Slavejægere hærjede Landet, og hans Dagbog
indeholder talrige Optegnelser om disses Grusomheder. En Dag
hedder det: »Otte Landsbyer staa i Luer; det er Said bin Habibs
Slaver . . . .« En anden Dag hedder det: »Hele Morgenen have
Geværerne knaldet ovre paa den anden Side af Floden til
Underretning om, at Araberen Dugumbe’s Folk myrde ...... Det var
d. 15 Juli 1871, at Dagen begyndte paa denne, just ikke
ualmindelige Maade, men inden Solen gik ned, var Livingstone bleven
Vidne til et Myrderi, som han aldrig glemte.
»Det var en hed, lummer Dag«, skriver Livingstone, »og
da jeg gik ud paa Markedspladsen, saa jeg tre af de Folk, der
nylig vare komne med Dugumbe. Det forundrede mig at se disse
tre Karle med deres Bøsser, og jeg følte mig stærkt fristet til at
gøre dem Bebrejdelser, ligesom en af mine Folk gjorde, fordi de
medbragte Vaaben paa Torvepladsen, men saa tænkte jeg, at de
maaske vare uvidende om de gældende Bestemmelser, og jeg vilde
allerede gaa min Vej, da jeg saa en af Fyrene tage fat paa en
Høne, han pruttede om. Førend jeg var kommen
halvtredsindstyve Skridt bort, forkyndte Knaldet af to Skud midt inde i Skaren,
at Slagteriet var begyndt. I tætte Skarer styrtede Folk bort fra
Pladsen, kastede i Forskrækkelse deres Varer fra sig og løb af
Sted. Samtidig med, at de tre havde givet Ild paa Folkemassen
oppe ved den øverste Ende af Markedspladsen, fyrede en Afdeling
nede i Nærheden af Vigen løs paa de forfærdede Kvinder, som
styrtede ned til Kanoerne. I et Antal af 50 eller flere vare disse
klemte sammen i Bugten, og i deres paniske Skræk glemte
Mændene deres Aarer. Kanoerne kunde ikke bringes ud, da
Vigen var altfor lille for saa stor en Mængde; Mænd og Kvinder
deriblandt flere, som vare saarede, strømmede ned i Fartøjerne
og sprang eller kravlede saa skrigende i Vandet. En lang Række
Hoveder ude i Floden viste, hvordan de stakkels Mennesker
massevis svømmede ud imod en 0. De maatte uundgaaelig
omkomme.
Imidlertid blev der uafbrudt fyret Skud paa Skud efter de
hjælpeløse, druknende Stakler. Nogle af Hovederne i den lange
Række forsvandt stille, medens andre, førend de sank, strakte
deres Arme højt op i Veiret som for at anraabe den himmelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
