Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
En Forlovelse.
(Karl Hellmann tog fat i en Stol og hug den mod Gulvet).
Borch sagde:
— Pst — væk ikke den gamle Justitsraad og den gamle
Jomfru Schmidt.
Karl Hellmann vedblev pegende ud:
— Jeg lever, tror paa Stjærneglans, paa Livet i ... Ideerne
der oppe ... langt borte ... Platons Tankestjærner ... Shakespeares
Billedvrimmel ...
— Ja, ja, ja ... det gør jeg Skam ogsaa, Karl ... for saa
vidt jeg kender dem ... men derfor kan man jo nok med Tiden
søge først at blive kongelig Skovfoged og saa kongelig, eller i
Nødsfald privat Skovrider ...
— Aa, du er et Vrøvl!
— Det er jeg ogsaa.
— Farvel.
— Gaar du?
— Ja, man skal da hjem en Gang.
— Aa ja ... Men ... du har fulgt mig hjem — nu vil
jeg ogsaa følge dig hjem.
— Jeg gaar hellere ene.
— Ja, men det faar du ikke Lov til.
— Jeg kan ikke taale at tale mere om den Ting, vi har
talt om, Andreas.
— Den Ting?
— Aa — skab dig ikke . . du véd, hvad jeg mener.
— Men jeg vil bare tage dig under Armen, og mens du
ser paa Platons Stjærner og Shakespeares Nordlys, saa vil jeg
sørge for, at Arrakspunch og Elskov, glat Føre og spidshælede
Damestøvler ikke skal bringe dig i en altfor ubehagelig Afhængighed
af din Moder Jorden.
— Du er en svær god Fyr, Andreas.
— Hæ — det siger Jomfru Schmidt ogsaa, naar jeg klapper
hende paa hendes magre Ryg, naar vor Gamle har mukket over
hendes Mad.
— Andreas Borch fulgte Karl Hellmann til hans Tantes lille
Hus med de fire Fag i den oljemalede Façade med det ene Kvistfag
foroven — hjalp sin Ven med at faa den gamle trevne Dørlaas
til at lystre Nøglen, blev staaende paa det modsatte Fortov til
han saa Lys indenfor Kvistvinduet, saa vidste han, at Karl
Hellmann var naaet til sit Sovekammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
