Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Forlovelse.
141
Lidt Penge havde han ogsaa efterladt Døtrene. Karl
Hellmanns Fader havde snart spist sin tidlig afdøde Hustrus
lille Kapital op.
Da Søsteren døde, bestyrede Aurelia sin Svogers Hus. Da
saa Svogeren døde, var hun en Dame paa henved halvtreds, men
endnu stod 8 Konventualinder, som nød »Hævning« fra Klostret
forud for hende, inden hun kunde faa Bolig i samme Kloster.
Dels af Selvopholdelsesdrift, dels af Forargelse over sin
letsindige Svoger, som var »jagt-, selskabs- og l’hombregal«, som
indlod sig med Omegnens Forpagtere og Herremænd i slig Sport
og døde af Apopleksi paa en af Omegnens Herregaarde med »flere
Matadorer« i Haanden, havde hun værnet om sin lille Kapital.
Hun havde endog gjort den frugtbringende, mens Købmand
Peter Alslev levede, havde sammen med ham tjænt nogle Penge,
var klog nok til at trække alt ud af hans Forretning, da han
var død, havde købt Huset af sin Svogers Bo, lejet Halvdelen af
Stueetagen ud til en pensioneret, stokdøv Postmesterenke, brugte
selv den halve Stueetage og Værelset paa Kvisten, sad der og
slog sig pænt igennem, afventende den Stund, da Klostrets Døre
aabnedes for hende.
Det var en Dame af rent diminutive Dimensioner, hvad
Længde angaar, ikke stort over et Par Alen høj. Skæbnen havde
tilmed begavet hende med en kedelig flad lille Næse, en meget
slåp farveløs Hud, en Vorte midt paa Hagen med et Fipskæg,
bestaaende af en fire, fem temmelig lange Haar. Hun havde
ganske vist kønne, store blaa Øjne, et rigt gulblondt Haar, som
hun friserede med lange snørklede Hængekrøller paa hver Side
Tindingerne. Disse Hængekrøller naaede omtrent Skuldrene og
dækkede den korte Hals.
Aldrig havde nogen Mand nærmet sig hende med
Antydning af at finde Behag i hende. Mens hun var ung og kom paa
Baller i København, havde hun altid »siddet over«, lige til hendes
Søster blev forlovet med Fuldmægtig Hellmann, hendes Faders
Underordnede. Da havde han ofret hende en Dans paa hvert
Bal, men Frøken Aurelia var klog nok til at se, at det var
Hoveri-tjæneste fra hans Side.
Tidlig indsaa hun — eller snarere anede — at hun var
lagt an paa at »sidde over« hele Livet igennem.
Men saa rejste en Slags Trods sig i hende. I de Forhold
og i den Tid, hvori hun levede, kunde hun ikke slaa ind paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
