Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Forlovelse. 143
kaldes, at han ved, at andre Mennesker har Nerver? Aa, du gode
Gud ... Er det moderne i København at smaske, naar man spiser
»Hveder«. Hvad?
Men naar han skulde rejse til København, havde Tante
Aurelia gærne et Par Femdalersedler tilovers til sin Søstersøn.
Hun gav ham dem gærne paa følgende Maade:
— Buk dig Dreng, at jeg kan naa din Næse ... Den er
ikke slet saa grim som din Faders. Skynd dig!
Naar saa Søstersønnen adlød hende, masede hun de to
Sedler ind mod hans Næse, gav ham et Tryk paa den saa godt,
som hendes smaa tørre Hænder med de krogede Fingre ævnede
det og sagde:
— Og saa en Begmand i Tilgift, Dreng.
Naar han sagde farvel, blev Tanten siddende i sin Sofa
og hendes sidste Ord var i følgende Stil:
— Pil saa af, Grønært og kom ikke for sent til Jærnbanen.
Kommer han drivende tilbage igen, smider jeg ham s’gu ud, det gør jeg.
Naar han var borte, saa fik hun Vand i Øjnene men sagde
til Pigen:
— Saa Birthe, saa kan vi da begynde at leve ordentlig nu,
da vi er fri for Mandfolkesjov. Et Mandfolk gør mere Vrøvl i et Hus
end fire Fruentimmer. Kvistkammeret ser vel ud som et Svinehul ?
Birthe svarede:
Nej saadan nogle Mandfolk tør’er aldrig deres Ben inden de
gaar ind paa et Gulvtæppe. Man kan ikke holde »Tæppener«
rene efter dem.
Birthe var en Bondepige, men hun havde længe tjænt hos
de fineste Familjer i forskellige Købstæder i Amtet, altid hos
Embedsmænd.
Medens hendes Frøken havde sænket sit stilistiske Niveau
i Salen, havde Birthe højnet sit.
I Dag — Dagen efter Ballet, Kanefartsdagen, sad den lille
bitte Frøken Aurelia paa en Forhøjning ved sit Vindu, paa en i
Forhold til hendes korte Krop altfor høj Stol, hvorfor en meget
høj Skammel var anbragt under hendes Fødder.
Trodsig ståk Stumpnæsen ud i Verden, mens Fingrene
stadig trak en tyk Naal gennem et Kanevas paa en Ramme. Det
skulde »grundes« med sort Traad. Derpaa skulde Roser og Liljer,
Stedmoderblomster og Avrikler broderes til Pudeovertræk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
