- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
146

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

En Forlovelse.

— Vil du have Brændevin? Skab dig ikke Dreng og agér
højbenet. Et Mandfolk, som ikke drikker Spiritus og ikke ryger
Tobak, er et Mæhæ ... Der staar Kognak i Buffeten. Er du for
god til at rejse din dovne Krop og selv gaa hen og tage den?
Vil du have at en ældre Pige selv skal sætte Kognak paa Bordet
og faa Tyendet til at tro, at hun drikker? ... Gud sikket et artigt
Barn! Se, hvor han lystrer! Kan du ikke skynde dig og sætte
dig ned og spise. Jeg har s’gu ventet længe nok, Karl.

Trods sin Elskovskvide spiste Karl Hellmann godt. Bal
om Natten, Kanefart om Morgenen, det giver Appetit til Frokost
trods Hjærtets lønlige Saar.

Karl Hellmann spiste sin Tantes Frokost med dyb Alvor,
under distræt Ordknaphed, svarende bagvendt paa hendes
Spørgsmaal, der regnede krydsforhørsagtig ind paa ham fra alle Sider.

Saa meget fik Tanten dog ud af ham, at Kammerjunkerens
Bal havde været nydeligt, at Johanne Alslev havde været Ballets
smukkeste Dame, at han og Andreas Borch havde været ude og
køre i Kane med hende til Morgen.

Men Meddelelserne dryppede kun i smaa Draaber, som
Tanten maatte presse ud af Neveuen. Hans Svar var gnavne,
næsten uartige. Tantens Tone havde bredt sig over Huset. Karl
svarede hende i satnme Dur, som hun spurgte i.

Endelig syntes det, som om de begge blev kede af at snakke.
Frokosten fuldendtes i Tavshed. Under Pavserne betragtede
Frøken Aurelia lidt sin Søstersøn. Han saa ikke op fra Tallerken
eller Kaffekop, men ned i vedkommende Bordtøj.

Da Karl havde spist af, sagde hans Tante:

— Naa. Hvad saa?

Han svarede:

— Hva’ behager?

Hun- efterlignede en Kats ynkeligste Toner.

— Mjav, mjav, mjav! ... Da din Fader havde Kærestesorg,
saa sukkede og aad han afvekslende. Har du nogensinde vidst,
at det var mig, der friede for ham til din Moder?

— Gjorde du, Tante?

— Ja, Gu’ gjorde jeg saa.

— Fortæl mig lidt om det.

— Nej, Gu’ gør jeg ej. Tror du jeg vil gøre Nar ad dine
Forældre i din Nærværelse. Nej ær din Fader og din Moder og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free