Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. S. Schandorph: En Forlovelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
En Forlovelse.
— Ja, men jeg kan virkelig ikke sige–om min Dalter —
— Saa? Ikke? Hvad er det hun hedder. Johanne er det
jo. Det Navn skriver min Søstersøn i Duggen paa Ruden i sit
Kammer der hjemme. Det skal nu være romantisk. Hej ... er
den Frøken Johanne til at faa i Tale?
Fru Alslev dirrede indvendig af Harme, men inden hun
kunde faa samlet sig til Ord eller Handling, havde Fru Fahlgren
fat i Laasens Haandgreb, för gennem Spisestuen, snel som en
Rotte, sagde blot vendende sig om i Farten:
— Her er jo ingen Mandfolk i Huset ... Godt. Saa kan
man vel gaa lige ind i Sovekamret — Klokken er jo to. Sængene
maa jo være redte og Vandtøjet slaaet ud.
Lige som hun havde banket paa Døren til Sovekamret, gik
den op, og Johanne Alslev viste sig paa Tærskelen, høj og rank,
med blussende Kinder under Fløjelshatten, med høj Barm under
Figurkaaben, med glinsende sorte Handsker, trukne saa korrekt
paa, at hver Negl viste sin fine Hvælving og sin langstrakte Form
derunder.
— Høj, bi lidt, min lille Dame, sagde den gamle Frøken,
som et Øjeblik havde Fornemmelsen af at kunne blive løben over
Ende af denne »store Pige«.
Johanne standsede overrasket og forfjamsket. Frøken
Aurelia saa op og ned ad hende, som maalte hun hende.
Fru Alslev stod paa Dørtærskelen mellem Daglig- og
Spisestuen, lige saa forfjamsket som sin Datter, med en frygtsom
Tvivl om det lille Kvindevæsens Sindstilstand var fuld normal.
Men med en hurtig Sans for en Udvej havde Frøken Aurelia
med sin korte Fod raget en Skammel, som stod under et lille
Bord ved Vinduet, hen til sig, besteg den og kunde nu, ved at
rejse sig paa Tæerne, naa at trykke et Kys paa Johannes Underlæbe.
— Saa — Gud velsigne dig, mit Barn, siden det skulde
være — dette Forlovelses væsen. Men alle Mennesker siger, at du
er en sød Pige ... og livlig. For Fyren er noget dvask, og han
skal strammes op.
Hun snurrede rundt som en Top, gav Skammelen et kraftigt
Spark hen mod Fru Alslev, der nu stod midt i Stuen, sprang
igen op paa den og kyssede hende.
— Men Frøken Fahlgren ... hvad er der? Hvad skal det
betyde? stønnede Fru Alslev, medens den lille som en paatrængende
kælen Kat slog sine Fingre i hendes buttede Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
