- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
158

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Søren Kierkegaard: Tre efterladte Breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

Breve fra Søren Kierkegaard. 158

Time, havde faaet tænkt meget, og var ved Bevægelsens Hjælp
ret bleven mig selv et yderst behageligt Menneske. Hvilken Lykke,
og som De vel kan tænke, hvilken Omsorg for om muligt at frelse
min Lykke hjem. Jeg iler altsaa hurtigt, med nedslaget Øie
stjæler jeg mig saa at sige gjennem Gaderne, i Tillid til at have
Fortougsret regner jeg paa slet ikke at behøve at see mig for
(hvorved man da saa let bliver fangen netop naar man seer sig
for — for at undgaae) og iler saaledes med min Lykke paa
For-touget (thi Forbuddet mod at bære Noget paa Fortouget strækker
sig ikke til Bylter, der gjøre En lettere) — lige paa en Mand, der
altid lider af Ildebefindende, og derfor med nedslaget Øje, trodsende
paa sit lidebefindende, end ikke mener at behøve at see sig for,
naar han ikke har Fortougsret. Jeg var standset. Det var en
velfornemme Mand, som nu beærede mig med en Samtale.
Saaledes var Alt tabt. Efter endt Samtale var der for mig kun Eet
at gjøre: istedenfor at gaae hjem at gaae igjen.

Der er som De selv seer endeligen ikke mere Plads i dette
Brev, og derfor afbryder jeg Samtalen. — Thi det har dog
forsaavidt været en Samtale, som jeg bestandigt har tænkt Dem
tilstede. Lev vel!

Deres

S. Kierkegaard.

Kjere Jette!

Tak for det lille Brev, jeg, efter Deres Ord, maa have
førend Julen. Jeg iler med at svare, at De kan faae mit Svar førend
Nytaar.

Tiden mellem Juul og Nytaar er for mig almindeligviis en
saare beleilig Tid til at modtage Breve, en heldig Aarstid for
vedkommende Brevskriver, hvis han ellers anseer det for et Held at
faae Svar fra mig.

Nu, De er atter sengeliggende. Imidlertid, det var dog en
sund og frisk, Intet mindre end sygelig Beslutning af Dem,
saaledes udenvidere at skrive mig til, uagtet De saa længe Intet har
hørt af mig. See, det er et godt Tegn og det glæder mig. »Ifior
ved samme Tid skrev De et Brev til mig — men det blev ikke
afsendt«. Seer De, den Gang var de maaske ikke sengeliggende
og dog var Deres Tilstand da muligt mere en Sengeliggendes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free