Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Planternes Sjæl.
165
men skriver sig fra ældre Forfattere. Linnés uhyre Autoritet,
der paa saa mange Maader hæmmede nyere Retningers Opkomst
i Botaniken, umuliggjorde Udbredelsen af mere selvstændige
Tænkeres afvigende Opfattelser; de kortfattede, klare Dogmer, i
hvilke han fremsatte sin Opfattelse af Plantens Væsen, udgøre en
hel lille Katekismus (Fundamenta botanica), som længe dannede
Grundvolden for enhver retskaffen Botanikers Tro.
Blandt de af Linnés samtidige, der hævdede »Følelse« for
Planterne, maa i første Linje nævnes den berømte Naturforsker
og Filosof, Charles Bonnet i Geneve, af hvis mangfoldige,
forskelligartede Undersøgelser flere have blivende Værd. I hans Værk
»Betragtninger over Naturen« (1764) afhandles, i et meget
udførligt Afsnit, Ligheden mellem Dyr og Planter, og, skøndt de den
Gang kendte Analogier ikke udgjorde stort mere, end enhver med
Lethed kan iagttage med et nogenlunde omhyggeligt Blik paa
Naturen, saa kommer han dog, efter paa en aandfuld Maade at
have sammenlignet Frøet med Ægget, Knop med Foster, Dyrs
og Planters Ernæring, Vækst, Befrugtning, Formering, Misdannelser,
Sygdomme, Alderdom og Død, Bygning, Saftstrømninger (Kredsløb),
Bevægelser m. m., samt efter at have betragtet
Pirringsfænomen-erne og Dyrenes Følsomhed, til den Slutning, at intet taler mod
ogsaa at tilskrive Planterne Følelse. Han giver sin Opfattelse
Udtryk bl. a. i de træffende, af den moderne fysiologiske Kemi saa
fuldt ud bekræftede Ord: »Planter og Dyr ere kun Modifikationer
af samme organiserede Stof«. Karakteristisk er hans i Iver for
Sagen fremsatte Ytring, at der, sét fra et alment Synspunkt, ikke
er Forskel mellem en Kat og en Rosenbusk1).
Bonnets Værk kan, med alle sine Ufuldkommenheder,
læses med Udbytte den Dag i Dag. Af vor danske Literatur kan
der omtrent fra samme Tid nævnes — rigtignok kun som
’) Denne betegnende Udtalelse er saalydende: „Dites au Vulgaire que les
Philosophes ont de la peine ä distinguer un Chat d’un Rosier: il rira des
Philosophes, & demandera s’il est rien dans le monde, qui soit pius
facile ä distinguer? C’est que le Vulgaire qui ignore l’art d’abstraire,
joge sur des idées particulieres, & que les Philosophes jugent sur des
idées générales. Retranchez de la notion du Chat & de celle du Rosier
toutes les propriétés qui constituent dans l’un et l’autre l’Espece, le
Genre, la Classe, pour ne retenir que les propriétés les pius générales, qui
caractérisent l’Animal ou la Plante, & il ne vous restera aucune marque
vraiment distinctive entre le Chat & le Rosier".
11«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
