- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
172

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Om Planternes Sjæl.

Farvning kende, hvilke Celledrag, der ere pirrelige. Gardiner
slutter af disse Forhold, at Protoplasmaet maa have fortættet sig,
trukket sig sammen. I Gellerne af Solduggens Kjertelhaars
»Hoveder« har han ligeledes iagttaget et ejendommelig
Sammen-trækningsfænomen: i upirret Tilstand ere Kertelcellernes saakaldte
»Rhabdoid« langstrakt, efter Pirring nærmer det sig Kugleform.
Endvidere har han ved at udsætte Traadalger for middelstærke,
elektriske Induktionsslag — samt ogsaa ved nogle andre
Pirringsmidler — iagttaget Sammentrækningsfænomener hos Protoplasmaet,
der ere væsentlig forskellige fra den nys omtalte passive
Sammentrækning (»Plasmalyse«), man ser, naar vandsugende Midler
indvirke paa Cellerne. Endelig paa viser Gardiner nærmere den
Overensstemmelse, der findes mellem Dyrenes Muskler og de
bevægelige Planteorganer med Hensyn til den elektriske Strøms
forskelligartede Indvirkninger. Det er ugørligt at forklare denne
Overensstemmelse uden at forudsætte lidt Kendskab til Nervernes
og Musklernes Fysiologi; derfor skal jeg indskrænke mig til at
anføre nogle mere almene Udtalelser af Gardiner. Han siger
saaledes: Den vidunderlige Finhed, med hvilken Mimoseleddets
pirrelige Celler under ét reagere paa Pirring og den Kendsgerning,
at de med Hensyn til Elektricitetens Virkning følge samme Love
som den dyriske Muskel, giver Ret til at formode, at vi ved
Mimosebladets Bevægelser virkelig have at gøre med en
Kon-traktionsproces, svarende til Musklernes. Der siges fremdeles: der
synes ikke at kunne være Tvivl om, at Plantecellernes Protoplasma
lige som de dyriske Cellers, have Ævne til aktiv Kontraktion.
Han mener, at hos alle pirrelige Organer skyldes Bevægelsen en
virkelig Sammentrækning af de pirrelige Cellers Protoplasma, og
at det er ved denne Sammentrækning, at Vandet udstødes.
Gardiner antager fremdeles, at Kontraktionsævne findes — i
stærkere eller svagere Grad — hos alle levende Planteceller.
Mellem Pirringsbevægelserne hos Planterne og Muskelkontraktionen
hos Dyrene, kan der saaledes, efter alt det meddelte, ikke tales
om Væsensforskel, men kun om Gradsforskel.

Overensstemmelsen mellem de laveste, selvbevægelige Planter
og de laveste Dyreformer blev tidligere omtalt, her skal kun
anføres, at den ansete hollandske Fysiolog Engelmann, som for
nogle Aar siden har givet en samlet Oversigt over de den Gang
kendte, herhenhørende Forhold, kun ser Gradsforskel mellem de
lavest organiserede Væseners Bevægelser (samt Protoplasma-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free