Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Om Planternes Sjæl.
Rødderne skal være følsom for Tyngde, Lys m. m. Dette Forhold
er dog næppe rigtig tydet og Navnet ganske vildledende
(Rodspidsen kunde ikke sammenlignes med et Centralorgan, men
derimod med et Sanseorgan). Det er imidlertid sikkert fastslaaet
af Molisch, at det er tilstrækkeligt at paavirke Rodspidsen
for at faa Roden til at udføre visse Retningsbevægelser. Da nu
selve Spidsen ikke krummes, sker her altsaa en Ledning af Pirring
i Lighed med de nys nævnte Eksempler.
Efter alt, hvad der foreligger, ses der altsaa, med Hensyn
til »Nervespørgsmaalet«, ingen kvalitativ Forskel mellem Dyr og
Planter.
Hvad Manglen af Hjærne og i det hele taget af
Centralorganer angaar, da maa det først erindres, at disse Organer ere
sammensatte af Celler lige saa vel som ethvert andet Organ hos
Dyr og Planter. Og ligesom det blev anført for Nervernes
Vedkommende, saaledes maa ogsaa Central organerne hos de Dyr, der
overhovedet ere udstyrede hermed, opfattes som Resultatet af en
meget vidt dreven Arbejdsdeling mellem Vævene. Nervesystemet
og dets Centralorganer have utvivlsomt den allerstørste Betydning
for Bevidsthedslivets højere Udvikling, for Intelligensen i videste
Forstand, men derfor maa man dog ikke opfatte den gængse Lære,
at Hjærnen er Bevidsthedens Sæde, altfor bogstavelig, som om
Bevidstheden var noget, der sidder inde i Hjærnen eller produceres
af den og kun ved Hjælp af Hjærnen skal kunne være knyttet til
Organismerne. Til dette Punkt komme vi nedenfor tilbage, ved
Behandlingen af Individualitets-Spørgsmaalet.
Her gælder det først at undersøge, om der i Planteriget
findes noget, der svarer til nervøse Centra, noget, der svarer til
»Refleksvirkningerne« hos Dyrene. Den simpleste Form for en
Refleksvirkning kan anskueliggøres ved dette Skema ^7S
betegner et for Pirring direkte modtageligt Organ (f. Eks.
Sanseorgan), C et Centralorgan og M et af Centralorganet afhængigt
Organ (f. Eks. en Muskel, Hertel ei. lign.). Naar nu S pirres,
ledes Pirringen til C og fra C udgaar derpaa en Impuls til M;
er dette f. Eks. en Muskel, trækker den sig sammen. Fjærnes C
kan Pirring af S ikke (eller dog kun usikkert) fremkalde
Virksomhed i M.
I Bladene af den ofte nævnte Soldug (Fig. 11) findes nu et
Forhold, der kun kan opfattes som en Art Refleksvirkning — det
er i øvrigt hidtil det eneste af den Natur, der kendes i Plante-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
