Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Om Planternes Sjæl.
mellem disse to Statsformer som mellem vore Organismer er der
ingen dyb Kløft, men jævne Overgange: de højst differentierede
Former synes jo ogsaa paa begge Omraader at have udviklet sig
af mere primitive. —
Det er en ret almindelig Opfattelse, at Planten ikke er ét
Individ; men, i Modsætning til Dyrene, hvor Individualiteten er
iøjnefaldende, er »et Samfund af Celler«. Skøndt denne Opfattelse
ikke siger noget om Bevidstheden — idet Problemet jo kun bliver
at henvise til den enkelte Celle —, saa bliver dog netop denne
Henvisning til Elementærorganismen skæbnesvanger ved at slaa
»den højere Enhed« i Planten i Stykker. Men en saadan Enhed
er ikke desto mindre tilstede hos Planten saa vel som hos Dyret,
og dette er et Cellesamfund fuldt saa vel som Planten. Vi have
i det foregaaende set flere Eksempler paa, hvorledes Planten eller
dens Organer reagerer som en Helhed, Eksempler, der kunne
suppleres med talrige andre; og jeg behøver næppe paany at
erindre om de ofte omtalte Forbindelsestraade mellem alle Plantens
livsvirksomme Celler. Nyere Forfattere gaa, i Betragtning af disse
Forhold, saa vidt, at de i Plantens forskellige Cellers Protoplasma
kun se et eneste, afdelt Legeme; de se saaledes ingen
Væsensforskel mellem celledelte Planter og ikke-cellulære Planter (sml.
Fig. 5), men betragte begge Former som lige gode Enheder.
Farligere for Planten, opfattet som Enhed, synes maaske
den store Dele lighed, der udmærker Planterne. Denne
Delelighed i sin Forbindelse med den for mange Planter saa
karakteristiske Formering ad vegetativ Vej, endvidere den saa typiske
Knopskydning hos Planterne, samt alle de under Navnet »Skuddets
Metamorfose« saa vel kendte Forhold, foranledigede den berømte
Botaniker Alexander Brauns lige saa aandfulde som tiltalende
Opfattelse af Skuddet — eller Knoppen — som Plante-Individet.
Planten som Helhed bliver herefter en Koloni af forskelligt
udviklede Skud og paralleliseres saaledes med de saakaldte
Dyrekolonier. Ved slige Kolonier er det imidlertid meget vanskeligt
at drage Grænsen for det enkelte Individ; de enkelte formentlige
Individer ere med Hensyn til deres Funktion nærmest at
opfatte som Organer af ét Hele. »Individ« og »Koloni« turde her
nærmest være morfologiske Begreber, der som saadanne
have deres Betydning for Naturhistorien; dog behøve de ikke at
svare til de virkelige fysiologiske og psykiske Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
