- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
180

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - W. Johannsen: Planternes Sjæl. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

Om Planternes Sjæl.

Hjærne1), Mund o. s. v., og lever normalt videre. I særlig gunstige
Tilfælde synes det endog at kunne lykkes at låve to Regnorme
ud af én, ved at skære dem midt over. Dette og lignende Forsøg
vise nu, at de psykiske Funktioner — at Bevidsthedslivet — her
ikke gaar uigenkaldelig tabt med Tabet af Hjærnen. Nu véd vi
jo ikke hvorledes en dekapiteret Regnorms psykiske Tilstand er,
men at den fysiologiske Enhed ikke er ophævet, fremgaar jo
netop deraf, at der udvikles en ny Hjærne.

Netop denne fysiologiske Enhed, som ogsaa iagttages hos
højere Dyr, hvis Hjærne er borttaget, samt de hensigtsmæssige
Bevægelser, som saadanne hovedløse Dyr eller saadanne, hos
hvilke Forbindelsen mellem Hjærne og Rygmarv er afbrudt, kunne
udføre, har bl.a. givet en af de genialeste tyske Fysiologer, Pflüger,
Anledning til at forestille sig en »Rygmarvssjæl«; med andre Ord
til den Anskuelse, at det alment-psykiske ikke er lokaliseret i
Hjærnen. Det vilde føre altfor vidt at komme ind paa de
herhen hørende, lige saa interessante som vanskelige Spørgsmaal»);
til Forstaaelse af det, hvorom det her drejer sig, skal jeg derimod
anføre en langt ældre Udtalelse afFechner (i hans tidligere
nævnte Bog, S. 288). Han henviser til Dyr — lad os her, da
Fechners Eksempel, efter vort nuværende Kendskab, ikke var
heldigt, nævne f. Eks. Rundorme — der ikke have ét Centralorgan,
men flere Nerveknuder omkring Svælget, af hvilke ikke nogen
enkelt særlig kan udpeges som den vigtigste. Saadanne Dyr, siger
Fechner, bevæge sig dog med alle Tegn paa psykisk Enhed lige
saa godt som Dyr med kun ét Hovedcentralorgan. Naar imidlertid
den psykiske Enhed kan bestaa med en Fordeling paa flere Centra,
saa maa den selvfølgelig lige saa godt kunne bestaa med en
Fordeling paa Hundrede eller Tusende Nerveknuder og, hvor Nerver
ikke ere nødvendige for Organismen, med en Fordeling paa
Millioner af Celler. Det kommer saaledes med Hensyn til den psykiske
Enhed slet ikke an paa Centraliseringen. Utvivlsomt har
Sammen-hobningen af Nervemasse i vor Hjærne den allerstørste Betydning,
men Hjærnens Rolle maa være en ganske anden end at betinge
Enheden i det psykiske.

’) Ogsaa højere Dyr, særlig Fugle, kunne længe overleve Tabet af Hjærnen,

endog delvis regenerere den.
’) En fortræffelig Behandling af denne Sag findes i Langes Geschichte d.
Materialismus. II. 3te Aufl. 1877 p. 346.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free