Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Teaterindtryk.
fremmede Udtale af det franske Sprog har faaet Hævd paa
komisk Virkning fra Scenen.
De Herrer Meilhac og Genderax har ogsaa maattet have
en saadan komisk Størrelse frem i Form af en forhenværende
Præsident for en af de sydamerikanske Republiker. Haq er
temmelig overflødig i Stykket, men ved sin eksotiske Paaklædning,
sin store Diamantbrystnaal, sin Udtale af u som ou, ved at sige
qué i Sedet for que, faar han lavet en morsom Maskeflgur.
Til en Afveksling repræsenterer hans Niéce Pepa Vasquez
den ædle og kloge Naivetet, som jo har været yndet i den franske
Komedie lige fra dens Urtype Agnés i »L’école des femmes«. Jeg
kunde ikke faa denne Kvindeskikkelse samlet til en
Menneskeskikkelse, men lo ad de mange vittige Ting, hun sagde. Og da
Madame Reichemberg, enafThéåtre français’s mest gennemdannede
Skuespillerinder, gav Rollen, var Stykkets Lykke sikret. Hvor
stod hun overlegen og klog, hvor spidsede hendes Mund sig
som til et Pileskud, naar hendes sunde Følelse og klare Forstand
skulde slaa Sejersslaget. Den skilsmissesyge Dame Yvonne de
Chambreuil, tolket af Bartet, sekunderede hende prægtigt. Dette
lille, fine dejlige Ansigt, denne slanke Skikkelse i det pragtfulde
og prægtigt baarne Toilette, gjorde den unge Kones Fantasteri
troværdigt, naar hun lod sit broderede Silkeslæb akkompagnere sine
stødvis udtalte Repliker. Ægtemanden, som hun vil af med,
spilledes af Févre. Det var et Mesterstykke af Skuespilkunst.
Han behandlede Scenen som sin Domaine, bevægede sig med en
Sikkerhedens Ro, kendte hver Stol, hvert Bord, vendte aldrig
Ansigtet en face mod Publikum, tvang sine medspillende hen
imod sig. Man aner, at denne kloge, fine, intelligente Mand maa
bringe Sejeren hjem og sagtens kan magte sin lille søde, let
fantasi-berusede Fru Yvonne — hun maa falde tilbage i hans Arme.
Han manøvrerer saa snildt, saa olympisk ophøjet mellem alt det
Vrøvl og lægger det spegede Garn saa taalmodigt og samlende i
Orden igen. Dog faar han én til at tro, at der banker et varmt
Hjærte under al denne Verdensklogskab.
Des værre truer Févre med at forlade »Théåtre français«.
Mon Sarah Bernhardts og Constant Coquelins gyldne
Dollar-Lavr-bærblade lokker den halvhundredaarige Kunstner?
»L’administrateur général de la Comédie française« —
saaledes lyder den officielle Titel paa det franske Nationalteaters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
