Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Redaktør Vilh. Møller: Darwins Liv og Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233 Darwins Liv og Breve.
forudsætter DarwiDs »Opdrætnings«-Idé et Overskud af Lykke. Ti
den Opdrætten maatte hurtigt tage Ende, hvor de opdrættede var
mere syge end sunde, havde mere Lede for end Lyst til Næring, var
mere uvillige end villige til at forplante sig osv. osv. Der vilde
slet intet »Kvalitetsvalg« kunne komme i Stand, hvis ikke man —
med Darwin! — antog, »at alle følende Væsner var dannet
saaledes, saa de i Almindelighed nød Lykke«. Men en Idé, hvis skjulte
Basis er: at »Lykken er afgjort fremherskende her i Verden« —
den tilegnes eller undfanges kun i et Menneske, som føler sig
lykkeligt. Han fylder med sin egen Lykke den Verden, om hvis
Sorg og om hvis Glæde vi intet kan vide . . . Man har da ogsaa
set, at just i det Halvaar, da Darwins Hovedteori blev til, Darwin
selv ligesom lyste af dyb og sikker Glæde. Og det er let at gætte
Grunden dertil. I Oktbr. 1838 var det, at han læste Malthus’ Bog,
–d. 29 Januar 1839 holdt han Bryllup med sin Kusine, den
udmærkede Onkel Jos’ udmærkede Datter, Emma Wedgwood!
For saa vidt har da Gud Amor haft en Finger med i
»Arternes Oprindelse« Uden Darwins lykkelige Kærlighed vilde
»Darwins Teori« ikke være bleven til!
5.
Efter at Darwin havde giftet sig, boede han 2S« Aar i
London. Huset var lille og uanseligt, Udstyret (syntes han selv
senere) var ganske forfærdelig hæsligt, og det Stykke Have, der
hørte til Stedet, havde nok ikke stort andet at byde paa end
»skident Græs«. Alligevel følte han sig øjensynlig inderligt lykkelig
dér, saa længe han var rask. Man hører det i en Udtalelse som
denne, fra Oktbr. 39: »Naar nogen lever s!ille i London, da er
der ikke Magen til dets Stilhed, — der er noget storartet ved
dets røgfyldte Taage og ved den dumpe, fjærne Larm af Drosker
og Kareter. I Sandhed, Du kan vel skønne, at jeg bliver en
fuldblods Londoner, og jeg soler mig i Tanken om at skulle blive
her et helt halvt Aar nu«.
En, der i dét Aar og sammen med en af Officererne fra
Beagle mødte ham paa Gaden, skildrer ham efter Hukommelsen
som »en noget høj og bredskuldret Mand, der holdt sig lidt forover
bøjet; han havde et indtagende og livfuldt Udtryk, naar han talte,
havde buskede Øjenbryn og en hul, men blødt klingende Stemme.
Den Maade, hvorpaa han hilste sin gamle Bekendt, var sømandsagtig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
