- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
241

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Redaktør Vilh. Møller: Darwins Liv og Breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

241 Darwins Liv og Breve.



hvad han overhovedet kunde faa Brug for i den, tog han
med det samme og registrerede og indordnede det i Rubriker,
saa selve Bogen fra nu af var ham som en kærneløs Nød. Hans
store Erindringsævne — navnlig hans eminente Begavelse som
»Seer« — tillod ham desuden, naar han bragtes til at huske paa
noget, som han havde læst, at »se for sig« Stedet, hvor det
maatte staa, samt den Art Skrift, det var trykt med ... Lige
saadan beflittede han sig paa, straks den første Gang at faa sine
Eksperimenter til at lykkes, og kun yderst nødig gentog han et
Forsøg, som var blevet udført med al tænkelig Omsigt. Han noterede
saa op ikke blot Eksperimentets Svar paa selve det Spørgsmaal,
han just havde paa Hjærte, men ogsaa de flest mulig ledsagende
Fremtoninger, — nøjagtigt som han under sin Læsning uddrog
af en Bog baade det, der støttede, og det, der stred imod hans
Opfattelser. Man vil heri genfinde hans yderligt udviklede
Ordens-Sans, som bl. a. gjorde ham ogsaa næsten pertentlig prompte i
Forretningssager. Øjeblikkelig, naar han havde haft den mindste
Udgift, noterede han den; og han holdt af at gøre Regnskab op
trods nogen Bogholder. — Underligt nok lader dette Anlæg
hyppigt til at være associeret med en halvt sindssyg Lyst til at
spare paa Papir. Hos Darwin var Papir-Spareriet saa temmelig
en Mani.

Brevene giver mange gode Bidrag til Udtydning af hans
Bøger, for saa vidt som de siger én, hvad og hvor meget
han lagde ind i en Del af de Ord, han brugte. Og i alt Fald for
»Arternes Oprindelses« Vedkommende hjælper de én saa
nogenlunde til at kunne forfølge hans Anskuelsers Vækst. Men de
yder næppe synderligt Materiale for selv det forsigtigste Forsøg
paa at ville forklare i det enkelte Darwins Teorier eller
Iagttagelsesrækker som naturlige Udslag af dette særlige og
saadan og saadan udrustede Menneske Darwin. Sir Hooker
skriver etsteds i et Brev de gyldne Ord, at »enhver
Meddelelse af naturvidenskabelige Fakta, hvor rigtig den end kan
være, er kun rigtig i Forhold til Iagttagelsesmidlerne og til lagt-’
tagerens Synspunkt«. Udvid, som rimeligt er, Sætningen til ogsaa
at omfatte Slutninger fra naturvidenskabelige Fakta, vov med
andre Ord at sige den paradoksalt udseende Trivialitet, at der
findes kun grumme lidt »objektiv Videnskab« og slet ingen »upersonlig
Sandhed«: — og man vil komme til at haabe af saa omfangsrig
en Publikation om en Videnskabsmand som nu denne Brevsamling,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free