Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie I. (Den officielle Krigshistories sene Fremkomst. — Preussiske Konfliktsforhold før Krigen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
- 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie.
Bedrift falde over Frankfurt. Overalt i Forbundet vilde denne
Bedrift ufejlbarligt blive hilset som Tegnet paa, at et nyt og
kraftigt Liv var oprunden i dets nu dødssyge og mere end halvt
opgivne Forfatning, og — utaalelig som denne lige siden 1850
har været for Preussen — vilde den komme til Kræfter i en
endnu utaaleligere Skikkelse. Ti lige saa ufejlbarlig vilde Frankfurter
Centralmagten, naar det ved en saa uhørt Kompetenceoverskridelse
var lykkedes den at sanke saa fyldige Laurbær, give sig Udslag
i saa kraftige Overgreb og en saa forbundsstridig Indgriben i
Enkeltstaternes — fremfor alt i det isolerede Preussens —
Indre-og Associationsforhold, som end ikke den mørke Fortid kunde
vise noget Sidestykke til. — Med faa Ord: Forbundsmajoritetens
Ophøjelse af Augustenborgeren paa en slesvigholstensk Trone vilde
ikke blot være enstydig med Preussens foreløbige Svækkelse, men
med dets Afmagt for en uoverskuelig Fremtid — den vilde være
den definitive Fuldbyrdelse af det Schwarzenbergske Program:
»Preussen skal nedværdiges og dernæst ødelægges«.
At afværge coöte que codie denne for Preussen aldeles
umulige Løsning var altsaa utvivlsomt for Bismarck det principale,
og dette opnaaede han ved sammen med Forbunds Præsidialmagt at
standse dette i dets martialske Bevægelse. Hvilken anden
Løsning det slesvigholstenske Spørgsmaal sluttelig vilde faa, maatte
en habil Benyttelse af Forholdene under deres uoverskuelige
Udvikling afgøre; men hvorledes saa end denne blev, maatte den
lige overfor hin umulige befindes acceptabel — det være sig
simpelt hen: Danmarks1) Tilbagetågelse af »18de November
’) Som bekendt spiller Følelsespolitik ingen eller vel rettere en foragtelig
Bolle for Bismarck; dog kan det have en vis Interesse at erindre om, at
han ikke nærede ringeste personlige Sympati for den slesvigholstenske
Sag. Han kunde underskrive den Sætning »jo mere man lærer den at
kende, desto mere taber man Interessen for den«; i Deputeretkammeret
blev det ham bebrejdet, at han havde stemplet det slesvigholstenske
Oprør som »det uretfærdigste og mest ubegrundede« ban kendte, og at
han havde presset »den ældre Hertug til at give sit saakaldte
Afkalds-dokument«. Fra Forbundsforhandlingerne i Frankfurt havde han (ganske
undtagelsesvis) ingen bitre Erindringer om dansk Forretningsførelse
medbragt, hvilket følgende Portræt, lian tjænstligt leverede af den danske
Gesandt, viser: »Danmarks v. Bülow er et af Forsamlingens dygtigste
Hoveder. Den østerrigske Politiks Holdning passer naturligvis bedre end
vor med Københavner Kabinettets Ønsker, imidlertid iagttager v. B. i
alle i ikke-danske Spørgsmaal en upartisk Tilbageholdenhed ... B.s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
