- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
281

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. P. Sundbo: Kvindesagen paa Landet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvindesagen paa Landet.

281

Liv kan den unge Pige kun grue for Fremtiden, derfor higer hun
efter en bedre Plads i Samfundet. Men Vejen til en saadan
Plads er kun én: et godt — det er rigt — Giftermaal. For at
naa det maa man pynte sig, og Pynten koster Penge.

Selvfølgelig har ikke paa langt nær alle Pigerne denne
Tankegang. Men mange drives ganske naturligt af Fattigdommen
i Hjemmet ind paa den, og naar der er mange, som har andre
Maal, skal Samfundet som Samfund ingen Tak have for det. Ti
skøndt dette Samfund stiller den Fordring til alle sine
Medlemmer, at de skal arbejde sig frem til økonomisk uafhængige
Stillinger, har det dog ikke anvist synderlig andre Veje for de
fattige Piger end Pyntens Vej. Til den er de opdragne, og paa
den ser de som Regel deres jævnaldrende Kønsfæller i de højere
Samfundslag vandre. Og Eksemplet smitter nu én Gang ovenfra
og néd efter, men sjælden eller aldrig omvendt.

Men hvad enten en Tjænestepige vil arbejde sig frem ad
Pyntens Vej eller ad Sparsommelighedens, vil den lille Løn altid
minde hende om, hvor højt og vanskelig opnaaeligt hendes Maal
er. Og naar hun saa i et mismodigt Øjeblik sænker Maalet
dybere, end Samfundet ønsker, saa er hele Skylden hendes, som
ingen Udvej vidste.

Det maa naturligvis antages, at Piger lige saa vel som
Mænd ofte har trængende Forældre eller andre Slægtninge, som
de gærne vil hjælpe. Under saadanne Forhold bliver en
Tjæ-nestepiges Stilling aldeles utaalelig, for ikke at tale om de
Tilfælde, hvor hun — som saa ofte hidtil — ene har maattet
forsørge et uægte Barn.

Men ogsaa i Forhold til ældre Tider turde Nutidens
Pigeløn være for lille. Da fik Pigerne vel kun en ganske ubetydelig
Pengeløn, men de fik des mere i Form af Klæder, gode,
brugbare og efter Tidens Smag passelige Stadsdragter, af samme
Slags som dem Bøndernes (Overklassens) Børn gik med, og disse
Dragter havde den Fordel fremfor de nu brugelige, at de holdt
længere under Arbejdets Slid. I hine Tider var desuden
Fornøjelserne at finde i Hjemmet, hvor de kostede lidet eller intet,
og da fulgtes Tjænestepigen og Husets Datter ad baade i Arbejdet
og til Fornøjelserne. Nu er Arbejdet delt saadan, at Datteren
sidder i Stuen eller gaar i Køkkenet, medens Pigen er ved
Markarbejdet eller ved Vaskebaljen i Bryggerset, og naar det kommer
højt kan hun faa Lov til at sidde i »Borgestuen« nede i Kælderen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free