Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Karl Madsen: L. A. Ring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. A. Ring.
301
held; naar man siger, at en Kunstner tegner som Ring, vil det
sige, at han tegner som han ikke burde. Nu er det ganske
sikkert, at Ring i Reglen ingenlunde er bedst i sine relativt fejlfri
Billeder, som f. Eks. det store Solskinsbillede fra
Kalkbrænderi-havnen, der ikke viste hans vante Kejtethed. Hans Fejl er ikke
uden Forbindelse med hans gode Egenskaber, men det er Fejl og
vil aldrig kunne regnes for Dyder.
Han er født og vokset op ude paa Landet, i Landsbyen
Ring i Hammer Sogn, der ligger omtrent lige langt fra
Købstæderne Næstved, Vordingborg og Præstø. Navnet paa sin Fødeby
har Maleren taget som Tilnavn paa sit oprindelige: Laurits
Andersen, under hvilket vi Stakler, der i 1875 svedte over de
vanskelige Afgangsprøver fra Akademiets Forberedelsesklasser og jævnligt
kvægede os ved Brønnums Kaffe, kendte ham. Det var
romantiske Forestillinger og Længsler, flittig Romanlæsnings sørgelige
Frugt, der drev Ring over mod Kunsten og bort fra Hjemmet;
han kom i Malerlære i Præstø og senere som Svend til
København. Hans Studier i »Forberedelsen« blev ikke af lang Varighed,
han rejste atter ud paa Landet og lagde for en Tid Kunsten til
Side: senere har han vel atter besøgt det kgl. Kunstakademi, men
ikke med stor Stadighed og aabenbart uden stort Udbytte. Paa
Foraarsudstillingen 1882 udstillede han første Gang. Ring er
født den 15de August 1854 og hører altsaa af Aar ikke til de
helt unge.
Rings Billeder viser tydeligt, at han kun har faaet en lidet
solid kunstnerisk Opdragelse. Den akademiske Dygtighed gør ikke
Indehaveren til en udmærket Kunstner, men man kan ogsaa
taksere den for lavt, og vi er her hjemme lidt tilbøjelige til at gøre
det. Sammenlignet med Flertallet af de franske Kunstnere synes
Flertallet af de danske at have forsømt deres Skolegang. De
danske Kunstnere, der rejste til Paris i Slutningen af
Halvfjærds-erne, gjorde blandt andre Opdagelser ogsaa denne; den staar
maaske noget i Fare for at blive glemt. Vort Land er lille, vore
Kunstnere faar faa store Opgaver; foreløbigt tænker vor høje
Øvrighed ikke paa at smykke vore Raadhuse og andre offentlige
Bygninger med monumentale Billeder; vi har heller ingen
Traditioner om stor Kunst, vor Kunst er væsentlig en Kunst for
Borgernes Stuer, saaledes som Størsteparten af den gamle hollandske
Kunst var det. Den megen Viden og Kunnen, som Kunstnerne
ude i den store Verden har saa god Brug for, er os i vor lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
