- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
303

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Figurmaler Karl Madsen: L. A. Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

L. A. Ring.

303

aabenbarer hans Fortrin som hans Fejl. Bonden er ikke for Ring
en Model til saa og saa mange Øre Timen, et ligegyldigt Væsen,
der kun har Interesse, saa længe han bliver malt. Han kender
Mennesket, Hjærtet og Sjælen i de Folk, hans Kunst viser os.
Det er ham gamle Bekendte, ofte gamle Venner, undertiden hans
egen nære Slægt. Vil hans Kunst fortælle os, hvorledes de ser
ud, hvorledes de er og hvorledes de lever, føres den ikke paa
Afveje af en akademisk Visdom, der vækker Interesse for
Sterno-mastoideus i Halsen eller Supinator-Musklen i en blottet Arm, han
forfølges ikke af Erindringer om antike Benstillinger og hører ingen
Professor tilhviske sig en Anvisning paa Opfattelsen af Formen i
et Hoved. Han har staaet helt frisk, naiv og ufordærvet overfor
sine Opgaver; uden dette vilde han næppe have formaaet at give
os en saa dybt træffende Karakteristik af den sjællandske
Landalmues Fysionomi, en Skildring af Livet paa Landet, der i
Henseende til Opfattelsens Inderlighed og Dybde er den ypperste,
dansk Kunst ejer.

Det er store Ord, de er ikke for store. I dansk Kunst har
som bekendt »Folkelivsmaleriet« haft en stor Plads. Og Grunden
dertil er ikke den, at Danmarks Befolkning væsentlig er en
Befolkning af Agerdyrkere og Fiskere. Vi har haft udmærkede
Folkelivsmalere i den ældre Slægt, Dalsgaard, Sonne, Exner,
Ver-mehren, Carl Bloch, vi har haft gode Folkelivsmalere i senere
Tider, Ancher, Johansen o. m. a. Der er overmaade megen skøn
og dybfølt Poesi, foruden andre udmærkede Egenskaber, i deres
Kunst, men ingen af dem har i den Grad som Ring fundet Poesien
der, hvor man netop slet ikke troede den var at finde, — i noget,
der hverken tiltrækker sig Opmærksomheden som psykologisk
eller malerisk interessant, og som dog i høj Grad er begge Dele;
— ingen af dem har som Ring forstaaet at meddele deres
Billeder denne vidunderligt betagende Duft fra Landet, dette saa
ubeskriveligt overbevisende sandhedstro, saa man overfor mange af
Rings Billeder virkelig føler sig hensat til Landsbyen eller
Markerne og ser de Mennesker, han har malt.

Det ganske simple og jævne, Hverdagslivets graa, forstaar
Ring at gøre saa uendeligt fængslende. Der foregaar næsten intet
i hans Billeder, de holder sig fjærnt fra Sjælelivets Rørelser, fra
Glæde og Sorg, deres Indhold lader sig — paa en enkelt
Undtagelse nær — ikke genfortælle i et smukt lille Prosadigt,
saaledes som man, hvis man vil og ævner, kan genfortælle Indholdet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free