Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Naar blev København Danmarks Hovedstad?
Oplysning i sin geografiske Haandbog, saa lidt som Prof. Löffler
berigtiger den i den nyeste Udgave af sin; de sidste
Lærebogsforfattere, Granzow og Dalberg, følge naturligvis efter i samme Spor.
Er det da umuligt at faa den Fejl ryddet af Vejen? Jeg
véd det ikke, men det véd jeg, at jeg nu har ærgret inig saa ofle
over den, baade som Læser og som Lærer, at min Ærgrelse maa
have Luft. Jaet a est alea! Lad mig tage Sagen op og her, i et
vidt udbredt og populært Tidsskrift, søge at slaa Lyd for den
Kendsgerning, at Roskilde ikke hørte op at være, København
ikke blev Residens- og Hovedstad under Kristoffer af Baiern.
Hvem der først har tillagt Kong Kristoffer den Stordaad,
som jeg bestrider hans Ret til, skal jeg lade være usagt; den, der
har slaaet det fast, er aabenbart Erik Pontoppidan, som i
Aaret 1760 udgav sin Origines Hafnienses, dette lærde Værk om
Københavns Historie, der et Aarhundrede igennem blev den
Hovedkilde, hvoraf alle øste deres meste Kundskab om vor Stads Fortid.
Naar Pontoppidan søger at vise, at Aaret 1443 aabner en ny
Periode i Københavns Udvikling, er hans Tankegang omtrent
denne: I det nævnte Aar gav Kong Kristoffer Københavns Borgere
en ny Stadsret og optraadte saaledes som ret Øvrighed i den
fordums Bispestad. Hvorfor han gjorde dette netop da, oplyses af
et Aktstykke, som Arild Hvitfeld har bevaret i Udtog; det ses
nemlig heraf, at der i Kristoffers Tid »blev handlet mellem
Kongen og Bispen om Københavns By og Amager, efterdi Kronen
ikke vel kunde miste samme By for dens Beliggenheds Skyld«.
Nu er Brevet vel siden gaaet tabt, og Hvitfeld siger intet om,
hvad Aar det er udstedt, men hvor rimeligt er det dog ikke,
at dette Forlig med Bispen netop hører til Aaret 1443; denne
Overenskomst afgiver jo aabenbart Forudsætningen for, at Kongen
som Byens Herre giver den en Stadsret. Fra dette Aar maa man
da regne Københavns Eksistens som kongelig By, og Pontoppidan
tiltræder ganske, hvad Digteren Vadskjær havde sagt om Kristoffer:
Fra denne Konges Tid kand Kiøbenhavn udregne
den gyldne Epocham af Konge-Sædets Glands.
Baade Digteren og Historieskriveren indser naturligvis let, hvilken
By der maa blegne for det nye »Kongesædes Glands«; det er
Roskilde, hvor jo de danske Konger havde haft deres Hovedsæde,
lige siden det hedenske Lejre blev ødelagt. Hvor interessant er
det da ikke, hvad senere Forfattere har fremdraget, at Roskildes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
