Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar blev København Danmarks Hovedstad?
315
Staden, brændte 1443, er der ikke den fjærneste Grund til at tro;
er Kongens Herberge i Roskilde brændt med Byens andre Huse,
har det saavist ikke gjort stort hverken til eller fra, hvad Kongens
»Residens« angaar1).
Ligesom det var sikkert nok, at der var en stor Ildebrand
i Roskilde 1443, er det hævet over enhver Tvivl, at København i
dette Aar fik sin første kongelige Stadsret af Kristoffer af Baiern;
i Hovedstadens Arkiv gemmes endnu det smukt udstyrede originale
Dokument, af hvis første Side C. Bruun har leveret et veltruffet
Facsimile. Intet er sikrere, men vist er det ogsaa, at dette ikke beviser
noget om, at Kristoffer da tog Residens i København, eller at han
i det Aar og ikke før blev Stadens Herre. Tvært imod, det er
vitterligt, at Kristoffer straks efter sit Kongevalg 1440 havde
Københavns Slot inde, og at Erik af Pommern allerede en Snes
Aar før (1422) har givet Byens Borgere store Privilegier, ved
hvilken Lejlighed han ogsaa optræder fuldstændig som Byens
rette Herre, der taler om Borgernes Troskab mod ham og hans
Efterfølgere paa Tronen til evig Tid. Vil man i det hele nævne,
hvem der har taget København fra Roskildebispen og lagt den til
Kronen, saa maa Svaret lyde ikke Kristoffer, men Erik. Den
stakkels Erik af Pommern! Man har husket alt det onde, han
har gjort, men det gode, han har sat ind i Verden, har i lange
Tider været helt glemt. At han har indført Øresundstolden, denne
Danmarks Guldmine igennem Aarhundreder, er først for faa Aar
siden bleven paavist af Dr. Fridericia, og den Erik tilkommende
•Ere for at have ført København fra Krumstaven ind under
Konge-sceptret, den er bleven helt overskygget af Kristoffer af Baierns
mystiske »Flytning af Residensen«.
’) Alle de ældre Forfattere, som jeg har efterset, kender kun én Ildebrand
i Roskilde, den store af 1443, og gætter, at .Kongeborgen* da blev
ødelagt, ene Frederik Rarfod undtagen, der derimod vil vide, at Ryen nok
brændte 1443, men Kongeborgen allerede 1441! 1 Relysning af, hvad
der ovenfor er anført om det yderst problematiske i denne .Kongeborgs"
Tilværelse, lyder dette nu vel nærmest komisk. Paa min Forespørgsel
har Hr. Barfod meddelt, at han ikke erindrer, hvorfra han har hentet
sin Efterretning; „kun saa meget er vist’, tilføjer han humoristisk, „at
jeg sandelig ikke er Brandstifteren". Det maa da indtil videre staa hen,
hvem der har anstiftet denne „Slotsbrand" i 1441; rimeligvis er det dog
blot en Sætter, der har sat et Ettal for et Tretal og derved forbedret
Historien ganske væsentlig.
91»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
