Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Kr. Erslev: Naar blev København Danmarks Hovedstad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
Naar blev København Danmarks Hovedstad?
fortæres paa Stedet. Et stedligt Midtpunkt havde Riget da ikke,
kun et personligt, Kongen. Hvor havde Dronning Margrete sin
Residens? Var det paa Gurre Slot, hvor hendes Fader var død,
og som hun ofle besøgte? Var det paa Varberg, hvor hun
modtog Efterretningen om Kong Albrechts Nederlag og Tilfangetagelse,
var det i Lund, hvor hun fejrede sin Fostersøn Eriks Bryllup med
den engelske Filippa, eller i Ribe, hvor hun bortgiftede sin Søster
til Pfalzgrev Johan? Det var i alle disse Byer og Slotte og saa
endnu i en Snes andre Byer og paa en Snes andre Slotte rundt
om i Danmark. Og som Forholdet var under Margrete, var det
under hendes Forgængere og Efterfølgere. Man kan nævne et
eller flere Slotte, der paa Grund af heldig Beliggenhed eller smukke
Omgivelser oftere afgav Bolig for Kongerne end andre Slotte eller
Byer, men at kalde én bestemt By Rigets Residensstad eller
Hovedstad, det er en ren Anomali, og at gøre Roskilde til en
saadan, det er for det fjortende og femtende Aarhundrede at
træffe det uheldigst mulige Valg.
Dette Forhold, der er saa betegnende for Middelalderens Ståt,
dette, at der i Riget ikke var noget ubetinget Centrum, ingen fast
Residens, ingen Hovedstad, det ændredes ikke ved, at København
i 1416 gik fra Roskildebispens Haand over til at blive Kronens.
Den ny Kongestad med maaske 5000 Indbyggere traadte kun ind
i Rækken blandt Rigets vigtigere Byer; dens faste Slot blev en
af de talrige Borge rundt om i Landet, hvor de kongelige
Lensmænd havde deres Sæde, og endnu et Aarhundrede igennem eller
mere flakkede Konge og Hof om fra Sted til Sted. Men alligevel,
noget nyt var der begyndt med Aaret 1416, en Spire var lagt,
der hurtig voksede frem. Kongen var fra nu af ikke altid i
København, langtfra, men han var nu oftere her end noget andet
Sted i Riget. Man kan paa en vis Maade forfølge dette statistisk,
naar man sammenstiller Dateringsstederne fra Kongebrevene, der
tillader os at følge Datidens Fyrster paa deres Rejser Landet
rundt. I Menneskealderen før 1416 er der ikke nogen By eller
Slot, der spiller en absolut fremtrædende Rolle; oftest finder vi
vel Dronning Margrete og Erik af Pommern paa Helsingborg Slot,
der laa saa heldigt paa Vejen til det andet Unionsrige, men
næsten lige saa ofte træffer vi dem i Lund, hvor Landstinget
holdtes for Skaane og Ærkebispen boede, i Vordingborg, hvortil
Overfarten var saa bekvem fra Hansestæderne, i Flensborg, som
Erik en Tid vandt tilbage for Riget, eller andensteds i danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
