Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Kontorchef Jul. Schovelin: Literatur og Socialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323 Literatur og Socialpolitik.
For Nationaløkonomen har nemlig Literaturen en anden
Interesse end den rent almene, den har for alle Mennesker.
Overalt i ei Samfundslivs Fremtoninger er der nemlig Stykker af
Nationaløkonomi. Hverken Lovgivningen eller Politiken eller det
daglige Forretningsliv kan undvære nationaløkonomiske Maksimer
at handle efter — bevidst eller ubevidst. Der er ganske vist en
Nationaløkonomi, som kun er Videnskab, og som uden at lade
sig anfægte af de stridende Partiers Spræl og Rabalder gaar sin
rolige Gang og holder nøje Kontrol med, hvad der vides og ikke
vides. Den har imidlertid et Samfund for Tiden grumme liden
Fornøjelse af. Den er endnu for ung af Alder, for beskeden i
sin Viden, for nøjeregnende med sine Resultater og for sindig i
sit Væsen. Der er en anden Nationaløkonomi, som derimod
bestandig er Tidens, helt og holdent. Den er det i den Grad, at
den netop kun er det særlige, for det økonomiske Omraade
afpassede Udtryk for den i Øjeblikket raadende Livsanskuelse og
Samfundsbetragtning. Den er mindre beskeden, altid til Tjæneste,
altid højrøstet, og den ejer en »videnskabelig« Sikkerhed, som
den ægte Videnskab nok kunde have Grund til at misunde den.
Under Ludvig XIV og Colbert hed den Statskontrol med hele
Erhvervslivet, Laugsvæsenet og Borgerstanden; i Kolonialpolitikens
Tid var den Merkantilisme, under Turgot var den fysiokratisk.
Da Storindustrien skabtes, var den mod Liugstvang, i Liberalismens
Sejersperiode var den manchesterlig, under Bismarck er den
statssocialistisk. I England hylder den Frihandel, i det splittede
Tyskland Toldunion, i Amerika Protektionismen.
Ogsaa i denne Nationaløkonomi er der imidlertid ikke alene
Omskiftelse, men ogsaa Udvikling og Fremskridt. Den har derfor
i al sin Relativitet Værdi for Videnskaben og Interesse for
Forskningen, baade historisk set og i og for sig. I en given Tids
teoretiske Behandlinger lader den sig imidlertid kun vanskelig
gribe. Bedst lader den sig i hvert Fald erkende i sin
Vekselvirkning med Tidens Livssyn og Samfundsbetragtning. Ligesom
det er karakteriserende for denne, naar den frie Konkurrences
Doktriner uimodsigelig behersker en lovgivende Forsamling som
hellige og uangribelige Dogmer, saaledes kaster omvendt enhver
paalidelig Skildring af Tidens store aandelige Rørelser Lys over
Spørgsmaalet om, hvilke økonomiske Maksimer der gennemtrænger
den almindelige Bevidsthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
