Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. Joh. Magnussen: Fra Shanghai til Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Fra Shanghai til Europa.
843
Kinesere sig med at spille Fjerbold, én af deres Hovedadspredelser,
de kaste Bolden i Vejret med Foden, og saa gaar det videre fra
Fod til Fod med glimrende Virtuositet. De gamle morer sig ofte
med at sætte Drager op.
For en Udlænding er der saaledes Masser af interessante
Ting at iagttage paa Gader og Stræder. Af Kinesernes indendørs
Liv faar man derimod kun lejlighedsvis et Glimt at se, og saa er
det dog kun meget lidt, man lærer at kende til det. Kineseren
har selv ingen Tilbøjelighed til at indvie én i det, og vor
Aabenhed i saa Henseende modtager han med stor Høflighed, medens
han i sit Hjærte i høj Grad misbilliger en saadan Indiskretion.
Blandt Besøg hos indfødte mindes jeg særligt ét, jeg en
Gang med en Ven aflagde i en kinesisk Hong (Handelshus). Paa
Vejen blev vi Vidne til et Skuespil, der just ikke var saa ganske
sjældent, nemlig en Piskning af kinesiske Forbrydere. Rundt om
Gabestokken paa et Torv midt i Kineserbyen havde der samlet
sig et stort Publikum, mest indfødte, der paa vanlig Vis støjede
og brølte. Forbryderne vare lænkede sammen; usle og elendige
saa de ud, de gule Ansigter vare gustne og mumieagtig stive,
men Synet af Bødlerne, kolossale Negere, kunde heller ikke være
særlig opbyggeligt for dem. Deres Rygge bleve blottede, og de
fik hver fem og tyve kraftige Piskeslag, der farvede Ryggen blodig
rød og fik dem til at udstøde forfærdelige Hyl, som efter at have
udtrykt den største Trods og Forbitrelse flk Klang af Resignation.
»Ajah!« raabte de alle, et Udraab, der betegner Smerte eller
Forandring: Publikum syntes at være vel fornøjet; Straffens
Raahed og Modsætningen mellem de svære sorte Karle og de
elendige Uslinge gjorde aabenbart intet Indtryk paa dem. De
sidstnævnte, som var Sørøvere, der havde terroriseret en hel
Landsby, fortjænte for øvrigt ærligt deres Straf.
Ved Handelshusets Port blev vi af Kuliflokken modtaget
med det lidet smigrende Tilraab: Fankvaj! (fremmede Djævle!).
En af Handelsbetjæntene førte os op til Købmandens Værelse, der
laa midt i Huset paa en Trappeafsats, uden Vinduer, men saaledes,
at man kunde se ned i Gaarden. I Værelsets Baggrund fandtes
Husalteret: en Nische i Muren, deri et barokt Gudebillede og rundt
om nogle sorte Mindetavler med Guldbogstaver, foran disse
altid-brændende Lys og nogle Røgelsepinde, der udbrede en
gennemtrængende Lugt. Langs med Siderne var der opstillet nogle Bænke
og smaa Borde, men paa den ene Side fandtes Kineserens Ynd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
