Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Den sidste Rigsdagssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Den sidste Rigsdagssainling. 356
kun at gælde Afløb fra Mejerier, mens alle dens øvrige
Bestemmelser, der sigtede til ved til Dels endog meget skrappe
Forholdsregler at hindre Smittes Udbredelse gennem Mejerierne, strøges.
Den vigtigste af alle Aarets Landbrugslove var
upaatvivlelig Loven cm Landbohøjskolens Udvidelse. Ikke alene vilde der
ved den være bleven skabt væsentlig heldigere Vilkaar for vor
højere Landbrugsundervisning og for hele den til Landbohøjskolen
knyttede betydningsfulde videnskabelige Virksomhed, men vi vilde
tillige have faaet vor elementære Landbrugsundervisning ordnet
paa en Maade, der var stemmende med Landets Tarv og svarende
til hvad man i andre Lande har at opvise paa dette Omraade.
Mens vi nu kun har ganske faa lavere Landbrugsskoler, der
enten nyder ingen eller kun utilstrækkelig Statsunderstøttelse, idet
de maa nøjes med de Smuler, der kan falde af fra den allerede
i Forvejen altfor knappe Højskolekonto, vilde Forholdet ved
Gennemførelsen af Loven saaledes som den vedtoges af Folketinget
være blevet ganske forandret. Efter de af Folketinget vedtagne
og af Indenrigsministeren godkendte Bestemmelser om
Statsunderstøttelse til Landbrugsskolerne, vilde der være tilflydt disse Skoler
og deres Elever en Understøttelse af i alt 160,UOO Kroner, fordelt
efter bestemte Regler, der saa meget som muligt udelukkede
Vilkaarlighed ved Anvendelsen af Midlerne. Det lykkedes Udvalgets
Ordfører, Tutein, energisk understøttet af dets Formand, CL
Berntsen, at føre Forslaget igennem Folketinget, saaledes at
væsentlig de Punkter, hvorom der var opnaaet Enighed mellem
Udvalget og Ministeren vedtoges. Tilbage stod kun to
Konflikts-punkter, Spørgsmaalene om hvorvidt Landbrugsskolernes
Anerkendelse skulde ske paa Finansloven eller ved Indenrigsministerens
Bestemmelse og om de samme Regler, som her fastsattes for
Landbrugsskolerne, ogsaa skulde være gældende for Folkehøjskolerne.
Det sidste Punkt blev det, hvorpaa Loven, i alt Fald tilsyneladende,
strandede. Folketinget kunde ikke prisgive Folkehøjskolerne ved
at lade dem forblive i den samme usikre og fortrykte Stilling som
hidtil, samtidig med at man skabte dem en af Staten stærkt
begunstiget Konkurrent, Landbrugsskolerne, og Landstinget vilde
paa ingen Maade fravige sin Afstemning ved Finanslovens anden
Behandling, hvorved Højskolekontoen atter var bleven nedsat,
eller i det hele gøre nogen Indrømmelse i Højskolespørgsmaalet.
Indtil faa Dage før Samlingens Slutning var der en Del Tro paa
cn heldig Løsning, ti saa vel Kultusministeren som indflydelsesrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
