Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Den sidste Rigsdagssamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Den sidste Rigsdagssainling. 360
parlamentariske Stadier, det man kunde kalde Paradestadiet;
naar der forelægges et Toldforslag, enten det nu sker fra
Regeringens Side eller ved privat Initiativ, venter intet normalt
Menneske, at der skal komme en Lov ud deraf, men kun at
Partierne vil benytte Lejligheden til for tiende eller ellevte Gang at
markere de noksom bekendte Standpunkter: »ingen Toldreform
uden fuld Kompensation« og »ingen Toldreform uden en
Indtægtsnedgang, svarende til Krigsskatten«. Med andre Ord: Toldsagen har
i de senere Aar været paa Veje til at blive en dod Sag, og naar
den nu er ved at leve op igen, er det ikke fra Rigsdag eller Regering,
men udefra at Livsgnisten er kommen. Under en Periode af vaagnende
økonomisk Reformtrang maatte Toldreformen nødvendig frembyde
sig som den første og vigtigste af alle; der var en Følelse heraf
hos mange, men det gjaldt om at finde en Mand med Ævne til at
vække det slumrende Borgerskab og Mod til at sige det forargende
Ord, der kunde ægge til Modsigelse og Strid og derigennem sætte
den tunge Sten i Bevægelse. Manden var Grosserer Køedt, og
Ordet blev »Tolden og Tiderne«. Saa dannedes
»Toldreforai-foreningen«, og den første virkningsfulde Agitation for en
Told-reform tog sin Begyndelse i By som paa Land. Landbefolkningen
var ikke mindst tilbøjelig til at slutte sig til den ny Bevægelse,
og det med god Grund, ti ingen forurettes som den ved den
nuværende Toldlov. Skøndt »Toldreformforeningen« udtrykkelig
gjorde en fornuftig Regulering og moderat Nedsættelse af
Beskyttelsen og ikke dens fuldstændige Afskaffelse til sit Formaal, vakte
den dog Uro i deres Lejr, hvis Interesser er nært knyttede til den
bestaaende Beskyttelses Opretholdelse, og den protektionistiske
Modbevægelse fik sit Centrum i Foreningen »Det nationale Arbejde«,
der blandt sine Støtter tæller alle vor Storindustris Spidser og
en Del Repræsentanter for det mindre Haandværk, men i alt
Fald hidtil ikke har formaaet at finde nogen nævneværdig
Tilslutning i andre Samfundskredse. Foreningens Toldprogram:
»en protektionistisk Toldreform eller slet ingen« synes heller ikke at
kunne øve nogen sær begejstrende Virkning paa de c. 6 s af
Befolkningen, for hvem Beskyttelsen kun eller aldeles overvejende
er en Byrde. Ganske vist kunde den Holdning, som
Handels-mødet i afvigte Sommer under Gehejmeetatsraad Tietgens Ledelse
indtog til Toldsagen, nok synes at indeholde en Opmuntring for
»Det nationale Arbejdes« Bestræbelser, men for det første viste
Forhandlingerne tydeligt nok, at det her kun var en Enkeltmands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
