- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
391

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teaterindtryk.

391

til at staa om og faa det Udfald, at Publikum foretrækker et
behændigt romantisk Routinearbejde som »Elverhøj«, hvor Poesien
kvæles i Røgelse for den Klør-Konge, der i Stykket kaldes
Kristian IV, for det fine og aandfulde, af ægte Romantik helt
gennemduftede Drama »Syvsoserdag«. Nu spilles Alexandre Dumas’s
»Henri III et sa cour« for fuldt Hus paa Frankrigs første Scene,
men Gud ved, om Marion Delorme af Victor Hugo, et med alle
sine Fejl mægtigt gribende Digterværk, vilde staa sig i Længden,
om det genoptoges? Det vilde være lige saa urimeligt at bebrejde
Teatrets »administrateur général«, Jules Clarétie, at han har
optaget Stykket igen, som at bebrejde vort kgl. Teaters Chef, at han
lader spille Stykker, der fylder; men en Teaterbestyrer er nu en
Gang stillet i det bekendte Alternativ: tager Du Hatten op, faar
Da Prygl, lader Du den ligge, faar Du ogsaa Prygl. Jeg vilde
lige saa nødig være Teaterbestyrer som Skæbne; jeg begriber ikke,
at man for nogen Pris kan faa et Menneske til at indlade sig
derpaa.

Dog — trods alt, hvad her er sagt nys om »Henri III et
sa cour«, vil jeg raade enhver kunstforstandig, der i Aar kommer
her til Paris, at se Alexandre Dumas’s gamle Drama, ti en
mesterligere Fremstilling og Iscenesættelse skal man lede længe efter.

Den Poesi og Psykologi, den historiske Sandhed og
Forstaaelse af Tiden, der fattes i det skrevne Stykke, tilføres det af
Skuespillerne, Sceneinstruktøren, Teatermaleren, Kostumieren. Jeg
kalder Malerne Krøyer, Michael Ancher og Fru Anna Ancher
til Vidne.

Der er nu straks Begyndelsen, hvor Scenen fremstiller den
italienske Astrolog Ruggieris Arbejdsværelse, højt, i Overgangsstil
fra Gothik til Renaissance med Gobelinstapeter, blege og fine i
Farven, med de fantastiske Apparater, den skjulte Alkove, med
Paneler, der aabnes for Løntrapper ved Trykket paa en Knap
(ti det er saa nødvendigt for gamle Dumas baade i Romaner og
Dramaer som Rim for franske Vers). Hver Enkelthed springer i
Øjnene uden Tab for Overskueisen af det hele. Hvor er Katharina
af Medicis Indtrædelse virkningsfuld, og hvor let vilde en saadan
Dame, der viste sig som et Aandesyn i en Løndør, komme til at
vække Latter. Der er ingen, der ler, fordi alt er saa godt gjort,
at Tilskuerne kommer med i Stemningen. Der stod den
kort-halsede blegfede Dronning med det underlige flove Faareansigt
(aldeles lignende de bekendte Portræter af Værtindeni ved Blod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free