Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
Skolekrilik.
Ej heller har han nogen Interesse i at give dem faglig Dannelse —
hans Interesse er at udnytte dem som billig Arbejdskraft.
Og den unge Lærling — hvorledes gaar det ham? — Han
kommer fra Skolen, proppet og fyldt med Bogens uforstaaede
Ord, vant til at modtage, vant til at huske mekanisk. Men at
være med selv, sætte et Stykke af sin Personlighed ind paa sit
Arbejde, iagttage, øve sig, lære af hvad han hører, og hvad han
ser, bruge sin sunde Sans til at hjælpe sig frem, det forstaar han
ikke, det har han aldrig lært. Og i det han ser sig udnyttet som
Arbejdskraft, føler han sig i en Ufrihed, der ikke avler andet
Livsmaal hos ham end det at blive fri — at faa Titel af Svend.
I heldigste Tilfælde underkaster han sig den frivillige
Svendeprøve. Men den garanterer ikke stort. For det første er der
ingen Sikkerhed for, han har lavet Prøven uden fremmed Hjælp,
og dernæst beviser den jo i ethvert Fald ikke andet, end at han
kan frembringe en bestemt Art af Genstande — ikke, at han er
gennemdygtig i sit Fag.
Ved et offentligt Møde sidste Vinter fortalte en Lærer fra
teknisk Institut (hans Ord blev refererede i Bladene; jeg er
altsaa berettiget til at anføre dem), at det var ganske almindeligt,
der til Institutet kom ældre Lærlinge, som ikke forstode sig en
Smule paa deres Profession, og som nu søgte i Løbet af et halvt
Aar eller saa at naa saa langt frem i en eller anden
Specialfær-dighed, at de kunde låve et Svendestykke.
At der findes enkelte udmærket dygtige Haandværkere,
udelukker naturligvis ikke den Sandhed, at Middelmaadigheden, og
hvad der er under denne, er Reglen.
Og hvorledes gaar det saa med den Del af Livet, der ligger
uden for den egentlige Erhvervsvirksomhed?
Vore Dage med den stærke Deltagelse i det offentlige Liv
og med den gennem hurtige Kommunikationsmidler stadig voksende
Horisont bringe Spørgsmaal nok paa Dagsordenen. Derfor ere vi
saa stærkt raisonnerende. Men i skærende Modsigelse hermed
staar det, at der er saa sørgelig faa, som virkelig kan tænke.
Frasemageri træder i Stedet for Tanker, løse og tilfældige Indtryk
og Opfattelser i Stedet for alvorlig Søgen efter Sandhed og
Retfærdighed. Og af denne Mangel paa Tænkeævne udspringer igen
en hel Del af den Slaphed og moralske Ynkelighed, der tit nok
er bleven nævnet som karakteristisk for vor Tid. Vi kan tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
