Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: Skolekritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
Skolekrilik.
er den ikke. Og saa skulde den tillige være et Afsnit af selve
Livet. Vi leve ikke saa længe, at vi har Raad til at anvende 10
Aar til at bygge et Hus, som ikke er til at bo i. Barndommen
er ogsaa et Afsnit af Livet, og Barnet har Krav paa at leve
aandlig med efter sine Kaar og de Former, der passe for det.
Men nu behandles Eleverne som revnede Krukker. Der fyldes
stadig i dem, og de kan holdes fulde, saa længe Paafyldningen varer,
trods alt det, der løber ud gennem Rævnen. Naar saa
Paafyldningen holder op, løbe de lurre.
Det hele er en ilde Anvendelse af Kræfter. Ti det gaar
med Aanden som med Legemet: den kan kun udfolde en vis,
begrænset Arbejdsævne. Derfor bliver denne en Kapital, der
skal anbringes paa fornuftig Vis, og den Del af den, der anvendes
til Pr opning og Ornamentering, den er sat udenfor frugtbringende
Omsætning.
Og Skolebøgerne! De ere — enkelte hæderlige Undtagelser
fraregnede — byggede over Propningsprincippet — tørt, stramt,
skematisk, kedelig. De er Skeletter uden Kød og Blod, i Ordets
egentlige Forstand til at lære uden ad, uden Forsøg paa at
fængsle og interessere, og det var dog det, de først af alt skulde.
De skaffe sig da heller ikke Indpas hos Barnet ad anden Vej end
gennem den strænge Pligt — du skal.
Hostrup tegner i sin Rus-Kantate et ganske træffende
Billede af det hele. Det er Rektor, der opflammer Disciplenes Iver:
»Du maa ase og samle lidt af alt, helt og halvt, det ny og det
gamle, det sure og det vamle, Visdom og Pjat, alt i en Vælling,
saa har du en Skat, saa er dig hele Verden opladt«. Og saa
læse Børnene: »Arbe mirbe marbe murbe«.
En Mand, der vil skrive en Skolebog, særlig en fortællende,
burde — foruden at have indgaaende pædagogisk Forstaaelse af
sit Fag — tillige være Stilist. Naar Talen er om at skrive en
populær Bog til Underholdning og Belæring for Børnene, saa
kræves det, at Sproget skal være let, smukt og tydeligt, uden
Knuder og Knaster; det fordres, at de anvendte billedlige Udtryk
skal vælges med kunstnerisk Smag, at de skal støtte Opfattelsen
og anskueliggøre Skildringen. Men Lærebøgerne, de maa gærne
være kedelige, de maa gærne være skrevne i et slet Sprog, de
har Lov at være lærde, ubegribelige for Børnene, og det gør ikke
noget, at de bruge billedlige Udtryk uden Liv og Anskuelighed,
uden Tydelighed, Billeder, der ved at gaa i Arv fra Bog til Bog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
