Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Figurmaler Karl Madsen: Nogle Udstillingsindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
Nogle Udstillings indtryk. 422
noget vellykket Arbejde, virker dets Noblesse overordentlig
velgørende, naar man ser det sammen med Erik Henningsens
Herreportræt, som ikke er nogen Perle, skøndt det tilhører en
Diamanthandler.
Et af de med god Grund mest opsigtsvækkende Billeder
paa denne beklageligt matte Udstilling er Lochers store Billede,
der fører Titlen »Den 2den December 1863*. Paa Forhaand vilde
man næppe have spaaet Locher, at det med dette Motiv vilde
lykkes ham at skabe et Billede af dybere Interesse og højere
Værd end dygtige Maleres vanlige Fremstillinger af slige
historiske Æmner. Det er lykkedes ham, han har naaet at faa en hel
og stor Stemning i sit Billede, en højtidelig og smertelig alvorlig
Virkning; Baaden med Kongens Lig glider mod det gabende
Mørke under den aabne Bro, og det er, som om det sørgende
Folk, over hvis blottede Hoveder Faklerne glitrer, angestfuldt
ventede, at et Riges Fred og Lykke og gode Aar skulde følge
Kongeliget ind i den evige Nat. Udmærket er Skæret over
Kristians-havns gamle Huse, der synes deltagende om end stumme Vidner
ved denne Ligfærd; mindre god er den for violetblaa Luft,
Locher har gærne for stærke og haarde, for lidt brudte Farver. —
Utroligt, men dog sandt! Akademiet har end ikke fundet dette
Billede værdigt til en Aarspræmje. Og for Blache har det været
saa let som at stikke Fod i Hose at tage den ene Aarsmedaille
efter den anden og træde ind i Plenarforsamlingens ærværdige
Samfund. Forsynet synes at have nedlagt en dyb Kærlighed til
det jævne, ja ofte for det middelmaadige, i de fleste
Akademimedlemmers Bryst, her som andensteds, og en lige saa dyb Uvilje
mod det, der virkeligt er en Smule fremragende. Det er jo
heldigvis temmeligt betydningsløst, det gælder kun Æren; vort
Aka-demiraad fortjæner den Ros, at det i Reglen viser sig mere
ræsonnabelt hvor det gælder Penge end hvor det gælder Æren. Det
er sagtens ikke enhver, som har gjort noget godt, der fortjæner at
blire æret; han maa have jeg ved ikke hvilke solide borgerlige
Egenskaber for at det kan ske. Vi saa det i Fjor. En dansk
Kunstner bar paa sin brede og stærke Ryg fremfor nogen anden
den danske Kunsts Hæder paa den nordiske Udstilling; ingen af
alle de mange Udstillere — selv ikke Guldsmedene,
Voksdugs-fabrikanterne og Ibsens Enke — var Udstillingen mere absolut
uundværlig. Det var Krøyer. Blev han saa meget som
Dannebrogsmand? Moralen er, at der er ikke megen Ære ved at blive æret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
