Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uwe Jens Lornsen.
427
En orkanagtig Novembernat, medens Kaptajn Jürgen Jens
Larmen havde Møje med at holde sit Skib klar af Færøernes
Skær og klipperige Kyster, lød fra den hjemlige Bolig i Keitum
Raabet: »Diär es en Skepp üp Strönd kjemmen.«1).
Samme Nat (den 18de November 1793) fødtes Uwe Jens
Lornsen, og Sylteren har for Vane at sammenligne et Barns
Fødsel med Sømandens Skibbrud paa fremmed Kyst, deraf
ovennævnte Talemaade.
En Stormnat kom Uwe Lornsen til Verden; stormfuldt og
bevæget var hans Liv, fuldt af Modgang og Uro.
I de lange Vinteraftener hørte den opvakte Dreng mangt
et Ord, der aldrig glemtes. Farverige Skipperhistorier om fremmed
Land og Skik afløstes af lokale Sagn, tungsindige i Grundtonen,
som den Natur, der har skabt dem, i hvert Fald givet dem
Særpræg. Saa kom Øjenvidners jævne Beretning om alt det, der
rørte sig ude i Verden, om Revolutionens mægtige Fremskridt,
om halshuggede Fyrster og Adelsmænd, om Napoleons sejrrige
Fremtrængen. Atter og atter lød Fortællingen om Forfædrenes
ubøjelige Frihedssind, om Friserfolkets Kamp mod Fyrste- og
Adelsvælde.
Det var Fortid og Nutid, som her mødtes; blivende
Betydning havde disse Barndomsindtryk, støttet af Tidsaanden. Alt fra
Ungdommen af lærte Uwe Lornsen at hade kongelig Enevælde
og ridderskabelige Overgreb. Født Separatist, som alle hans
Landsmænd, førtes han naturligen over i slesvig-holstensk
Partikularisme. Af Natur og Opdragelse fast knyttet til Fortids Skik
og Forfatning oversaa han berettigede Folke-Ejendommeligheder,
havde kun momentvis Blikket aabent for den danske Slesvigers
Ret. Men den Kærlighed til borgerlig og politisk Frihed, han
havde indsuget med Modermælken, den bevarede han usvækket
lige til sin Dødsdag.
Oprindelig bestemt til Sømand bevirkede de urolige
Tidsforhold og den vedvarende Standsning af Skibsfarten, at Faderen
besluttede sig til at lade den 18aarige Knøs gaa den studerende
Dr. G. N. Wülfke: „Ueber die Sylter Landschaflsverfassung und ihre
leitgemässe Verbesserung". Kiel. 1831.
C. P. Hansen: „Notizen Sylt betreffend" i „Scblesw.-Holst.-Lauenb.
Landesberichte" for 1847.
’) ,Et Skib er strandet paa Kysten*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
