- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
432

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

432

Uwe Jens Lornsen. 432

Reformer med en Frejdighed og Uforbeholdenbed, som selv en
Modstander ikke kan nægte Anerkendelse, hørtes ikke en frisindet
Udtalelse fra Københavns Universitet.

Det var derfor naturligt, at den tyskdannede Friser ikke
saa med mildere Blik paa den danske Nations daværende Tilstand
end hans danske samtidige, som f. Eks. Grundtvig, der taler
om »Tiden mellem 1815 og 1830, vor i alle Maader baade
trangeste og døsigste Tid«. Hertil kom, at Lomsen stod helt
udenfor det Aandsliv, der den Gang rørte sig i dansk Literatur og
Teater samt i Selskabslivet. Han omgikkes udelukkende med
sine tyske Kollegaer, og saa erholdt han gennem sin offentlige
Virksomhed et grundigt Kendskab til administrative Brøst, der
sandelig heller ikke skulde bringe ham til at elske »Kongelovens
Land«. Dr. Klaus Manicus har ogsaa med Henblik paa Lornsen
erklæret: »Man maa tilstaa, at Staten selv mest bærer Skylden
for, at dens mest begavede Børn flokkedes sammen i Fjendens
Rækker.«

Under det københavnske Ophold forfægtede Lornsen i
Vennelag sine slesvig-holstenske Principer: En konstitutionel
Forfatning, hvilende paa en forholdsvis bred Valgbasis; den
snævreste Forbindelse mellem Slesvig og Holsten og en vedvarende
Union med Kongeriget i Lighed med den svensk-norske. Selv i
Tilfælde af den regerende Linjes Uddøen tænkte ingen paa en
Adskillelse af Danmark og Hertugdømmerne. Man havde ikke til
Hénsigt at gøre Indgreb i Kronens dynastiske Ret, men delte
Mening med Dahlmann og Falck, der den Gang1) syntes at have
den Opfattelse, at Kongelovens Arvefølge i 1721 var bleven
gældende Ret i Slesvig.

Saa udbryder Julirevolutionen; nu faar de nationale og
liberale Strømninger atter frit Løb i Europa: Spanien forynges,
Parlamentsreformen gennemføres i England, Schweits faar et
demokratisk Præg, Belgien river sig løs fra Holland og vedtager en fri
Forfatning, Polen ægges til Kamp for indre og ydre Frihed. Selv
i Tyskland sker enkelte Forandringer. Samtidig, som oftest
jævnsides med denne Stræben efter forfatningsmæssig Frihed, gaar en
Higen efter national Selvstændighed og Stammeuafhængighed.
Medens de kunstig sammensatte Staters Bestanddele søger at

’) .Kieler Blätter". II. Kiel. 1816: Falck: ,Das Herzogthum Schleswig*.
Kiel. 1816.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free