- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
438

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

Uwe Jens Lornsen. 438

sammensmelte os med dem til et Folk, og selv i den nyeste Tid,
da Nationalfølelsen har givet sig kraftigere til Kende hos Tyskerne
end nogensinde før, har man ikke undset sig ved under Henblik
paa vor Modstand at tilraabe os, at vi dog heller skulde glæde
os over at være noget, nemlig danske, end intet, nemlig tyske.
Vel har Europas mægtigste og ædleste Nation paa Grund af sin
usalige Adsplittelse til alle Tider, fra alle Sider og Folkeslag ladet
Haan og Spot læsse paa sig. Men Tiden har vist, og den vil
fremdeles vise, at ogsaa Tyskerne fra nu af vil vide med Eftertryk
at tilbagevise enhver uværdig Fordring. Enhver Tanke om en
Sammensmeltning af de to under Hs. Majestæts Scepter forenede
Folk maa derfor opgives. Lad os Haand i Haand som Brødre,
enhver i fri, selvstændig Udvikling, med Kongen i Spidsen gaa
Fremtiden i Møde.«

Lornsens Skrift er præget af en kraftig, mandig Tone; han
optræder ikke ydmygt bønfaldende, men stiller bestemte Fordringer:
En konstitutionel Forfatning, hvilende paa et forholdsvis bredt
Valggrundlag, med skarp Front til to Sider, mod Enevælden og
Ridderskabsvælden. Her er ikke Spor af en Dahlmanns næsten
tvetydige Mæglerstilling mellem Adel og Borger, ikke Tale om en
Falcks glatslebne Royalisme.

I national Henseende kræver han et Slesvigholsten,
Hertugdømmernes fuldstændige administrative Adskillelse fra Kongeriget,
og saa en Unionsforbindelse mellem de to »Stater«: »Kun Konge
og Fjende være os fælles!«

Julirevolutionens Slesvigholstenisme indtager en særegen
Plads, væsensforskellig som den er fra Dahlmanns Adelsstat —
bygget over skimlede S tand sprivilegier og ugyldige »Landesrechte«
— og fra Augustenborgernes personlige Dynastipolitik og
uhjemlede Arvekrav paa Slesvig.

Lomsen gør intet Indgreb i den danske Krones
Arverettigheder, lægger ingen Vægt paa det saakaldte
»schleswig-holstei-nische Charte« af 1460, ænser ikke de gulnede Pergamenter i
Preetzer-Kloster, skøndt han selvfølgelig kendte Dahlmanns og
Falcks Stridsskrifter fra Aarhundredets andet Aarti1).

’) Slesvigholstenernes Forsøg paa at give del Udseende af, som om Lomsen
ingen Anelse havde om den saakaldte historisk q Ret, savner enhver
Begrundelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:02:29 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free