Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. S. Schandorph: Teaterindtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teaterindtryk.
457
Got støber altid sine Roller faste som Broncestatuer og
støtter dem paa et solidt Fundament af Virkelighedsstudium.
Han har en rig Fantasi, men han er alt andet end Fantast, han
har heller ikke Spor af Improvisatoren i sig — lige saa lidt som
den ældre Goquelin.
Han har i Maitre Guérin skabt en Type af slaaende Kraft.
Denne i Ordets snævreste Forstand verdslige Klogskab, der meget
vel véd, at Menneskene smykke sig med Krimskrams som Dyd
og Ære, Idealitet og Poesi, eller hvad de nu kalder det, ligesom
man anbringer Puds og Dekorationer paa en Bygning, tolker Got
klart ved sin svedne og overlegen forstaaende Færd, naar han i
sit Liv møder Folk, der taler om sligt; Notaren Guérin ved
meget vel, at saadant noget har en Art foreløbig Kurs i Verden;
man skal honorere det til en vis Grad. Han bliver først
utaalmodig, naar det Stadseri er ham for sejgt og for haardt at faa
pillet væk, det keder ham . . . han véd jo godt, at det, det
tilsidst kommer an paa for ethvert Menneske i ethvert Livsforhold,
er, om der kan tjænes noget. Lige overfor en Ordensdekoration
er han mere Alvorsmand, dens Kours noteres højere paa
Verdensbørsen end saadant noget som det ovennævnte Krammeri. Man
skal aldrig overtræde Lovene, det er dumt, men man skal bruge
alle de Fif, som de ikke kan ramme; derfor skal man kende
Lovene, og det gør Maitre Guérin. Derfor gaar han om med
glad Sikkerhed i sin lange Frakke, med Snit fra 1864, sin
torad-knappede sorte Atlaskes Vest, sin Fløjelskalot, sine broderede
Slæber, tagende sig en Pris af sin Snusdaase med en godmodig
satirisk Mine, mens han lader Femfranksstykkerne rasle i sine
Bukselommer. Derfor taler han om Loven som om en gammel
gemytlig Svend, med hvem han lever i en forstaaende Fortrolighed
paa alle Punkter. At Francine er lige saa gal som hendes Fader,
det lader han gaa, det ligger nu en Gang i Racen, men da hans
gamle Kone og hans Søn Obersten for Alvor vise sig som
Modstandere af lovhjemlede Kæltringestreger, er det et Øjeblik ved at
løbe rundt for ham. Naa — lad dem saa rejse Pokker i Vold...
der er endnu Forretninger for ham at gøre, endnu Glæder at
nyde — flygter Konen, saa er der jo den kønne og friske
Husholderske tilbage, og nu behøver han ikke at genere sig.
Slutningen af Stykket, som nok tidligere var ændret for
Scenen in usum delphinarum, men som nu gives, som Augier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
