- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
459

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad
Yilhelm Jacobsen.

Med biografisk Indledning ved B. A. Duurloo.

Peter Vilhelm Jacobsen blev født i København den
21de December 1799 som den yngste af to Brødre. Han udgik
fra den jævne Middelklasse. Faderen var Vinkyper, en jovial,
godhjærtet, men undertiden noget heftig Natur. I sin Forretning
var han driftig og hævede sig til Velstand, hvorved han blev i
Stand til at sørge for Sønnens omhyggelige Opdragelse og
Undervisning. Moderen var stille indadvendt og huslig, men trykkedes
altid af Svagelighed og Sygdom. Ved seksaars Alderen blev
Vilhelm Jacobsen sat i det Schouboeske Institut; hans
tilbageholdne Væsen foranledigede, at han kun omgikkes yderst faa
af sine Skolekammerater udenfor Skolen. Han søgte helst
Ensomhed for at læse alt, hvad der faldt ham i Hænderne, mest
gammel Lejebiblioteksliteratur. Som Dreng læste han dog
Holbergs Komedier og — straks da de var udkomne —
Øhlenschlægers Hakon Jarl og Palnatoke. I 1812 kom han ind i
Metropolitanskolen og dimitteredes herfra til Universitetet i
September 1817 med Karakteren laudabilis; Aaret efter tog han
anden Eksamen med Udmærkelse. Efter endt Artium studerede
han Jura, men vistnok mere som Brødstudium end af Interesse.
Han aflagde 1820 teoretisk og Aaret efter praktisk Prøve og fik
ved begge Karakteren laudabilis. Nu blev Studenterforeningen
Genstand for hans Interesse. Her samledes han med Venner fra
Metropolitanskolen og fik ogsaa mange nye. I nogle Aar var han
Senior i Foreningen, men allerede da har hans Svagelighed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free