Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Breve fra Trolddoms Forfatter. 47 r,
Mødet i Dyrehaven, har jeg med stor Fornøjelse erfaret, at De
kender mig. Men ogsaa har jeg ved hin yndige, idylliske,
humoristiske Spøg haft Lejlighed til paa den behageligste Maade at
gøre Deres Bekendtskab.« — Indledningen er ret paa sin Plads,
lige nok til at vække Appetit
Det næste lille Arbejde var Lystspillet Æventyr i Fastelavn
i en Akt (Kgl. Teaters Repertoire Nr. 155). Umiskendelig bærer
det Spor af oprindelig at være skrevet med Studenterkomediens
Scene for Øje. Jacobsen skrev det 1836 og sendte det til det
kgl. Teaters Direktion, som nægtede at antage det, men 1844
blev det efter Omarbejdelse atter indsendt og antaget til Opførelse.
Lystspillet blev i 1845 givet fem Gange anonymt. Jacobsen har
her lagt an paa at opfinde en fast Intrige og at udarbejde en
god Dialog — de Fordringer, der efter hans Mening var de
væsentligste for Lystspillet. Kun det sidste er lykkedes for ham.
Derimod er Scenerækken ubehændig sammenbygget; han mangler
Teknik, og Udviklingen af Intrigen befordres væsentlig ved den
Forveksling, Forklædninger af Personerne foraarsages Stykket
gjorde forstaaeligt nok ingen Lykke.
Imidlertid fremkom det Arbejde, som endnu i lang Tid i
den danske Literatur vU bevare Erindringen om Vilhelm Jacobsen.
Det er hans originale tragiske Skuespil Trolddom.
Jacobsen skrev Æventyr i Fastelavn forsøgsvis for at prøve
sine Ævner i dramatisk Retning. Hans Tragedie Trolddom har
derimod en lige saa mærkelig som umiddelbar Oprindelse. Anden
Juledag 1845 led Jacobsen af svære Gigtsmerter. Han var som
Følge deraf i en usædvanlig nedtrykt Sindsstemning. »Midt i
denne jammerfulde Tilstand — skriver han — og maaske for at
aflede Tankerne fra Følelsen af Smerterne, fattede jeg Ideen om
Stykket, og denne formede sig saa hurtigt og bestemt, at jeg efter
omtr. to Timers Forløb kunde kalde min Kone ind og, uden
at have gjort nogen som helst Optegnelse, fortælle hende Stykkets
Gang m. m. i den samme Følge og Scenerække, som det senere
flk.« Scenen er henlagt til Helsingør i Aaret 1564 og Stoffet er
hentet fra hin Tids Hekseprocesser. Indenfor denne Ramme har
Jacobsen formaaet at give et fuldendt Kulturbillede af hin Tid —
et Billede, der staar uovertruffet i dansk Literatur. Over og om
det hele svæver Troen paa Trolddom med sine skæbnesvangre
Følger. Jacobsen har valgt Dramaets Form, fordi dette gav ham
Lejlighed til at give saa mange Smaatræk til Tidens Karakteristik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
