Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Trolddoms Forfatter.
47 r,
gennem Aar tiltagende Leversygdom. Men Samværen med Venner
livede ham op, og da kom hans vittige Lune og harmløse Satire
frem. Ogsaa at se Livet røre sig om sig paa de mange
Køreture til Dyrehaven virkede oplivende paa hans tunge Humør.
Der findes ikke noget Portræt af Jacobsen. En Silhouette
fra hans tidlige Ungdom giver kun et svagt Begreb om hans
Ansigtstræk. Han var noget under Middelhøjde og temmelig
svær. Smaa brune — nærmest sorte — spillende Øjne, svagt
buet Næse og Pande af ikke usædvanlig Højde — saaledes var
hans Fysiognomi. Jacobsen var altid glatraget og havde mørkt
Haar. Folk, som erindrer ham, fremhæver hans karakteristiske
satiriske Smil og hjærtelige Latter.
Der opbevares en Kontoralmanak fra 1837, som har tilhørt
Vilhelm Jacobsen. En Dag, han sad med denne, flk han et
Ildebefindende og faldt tilbage i sin Skrivebordsstol. Hans Pen satte
derved nogle lette Streger over Datoerne: Søndag d. 16. April,
Lørdag d. 13. og Torsdag d. 18. Maj. Elleve Aar efter gik
Jacobsen Søndag d. 16. April til Sængs for ikke at rejse sig mere,
Lørdag d. 13. Maj døde han og begravedes Torsdag d. 18. Maj.
Han ligger begravet paa Frederiksberg Kirkegaard. Et. Monument
i Form af en opslaaet Bog er sat over Graven, der bærer
følgende Mindevers, skrevne af hans Venner Henrik Hertz og C. A.
Thortsen:
Aarets Tider, I som drage hen
mildt og umildt over Fædres Grave,
eder vi betro vor tabte Ven,
ham, som slumrer her i Dødens Have.
Han, hvis Aand en Flugt saa herlig tog,
han, hvis Hjærte mildt for alle slog —
Aarets Tider! mildt i drage over
Stedet, hvor han sover!
II. Hertz.
En Fortids Liv, som skjult i Taage laa,
han skarpt og klart igennem Taagen saa,
ved Kunstens Trolddom han paa ny fremslilled’
det i et sandt og rent og kraftigt Billed,
Sin Samtids Liv, dets Skygger og dets Glans,
betragted’ han med Kløgt og aaben Sans,
lo af dets tomme Pral og Døgnets Mode,
men agted’ Ret og fremmede det gode.
C. A. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
