Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Trolddoms Forfatter.
47 r,
deilige Stykker. — Virkeligen vil Du, ved at eftersee mine tidligere
Breve erfare, at Theatret har været ei blot til Lyst, men ogsaa
til Nytte for mig, idet det har givet mig betydelige Bidrag til
at bygge Kjæmpebreve; men nu er den Herlighed jo forbi.
Men imidlertid er en Mand en Mand og et Ord et Ord,
samt ungerske o. s. v. Brevet paa de 2 Brevark skal skrives,
om jeg saa end skal plage min Hjerne, til den bliver halv forrykt,
og om Du saa end kommer til at sætte Dig i Bekostning hos
Ribe Barbeer, for at faae dit, ved megen Gaben ud af Led bragte
Kjævebeen igjen sat i behørig Stand. Men dertil maa jeg ogsaa
samle Rub og Stub, hvad der kan samles. — Efter den
General-Revue, jeg har anstillet over mine Midler i denne Henseende, vil
mit Brev nok især komme til at afhandle følgende Materier:
1, Svensken.–-—
No. 1 er altsaa det svenske Raseri. — Den Enthousiasme)
der er overkommet disse 2 nordiske Nationer over for hinanden,
er meget besynderlig. For os i Khavn., der allerede vare
forberedte herpaa ved Glæden paa Dampskibsfartene det forrige Aar,
kommer denne Enthousiasme ikke saa uventet, men jeg er
begjærlig efter at vide hvad Provindsfolkene sige, der nu i saa
mangfoldige Aar have været vant til et grundigt Had mod vore
Naboer, et Had, som og har udtrykt sig i Sproget, [«svensk«,
»at svenske« etc.], og som nu saa pludselig ser den syperbeste
Hyper-Hjertelighed mellem en Deel af disse Nationer. En nærmere
Forbindelse vilde vistnok være høilig at ønske, navnligen fordi
derved vilde skabes et Afløb for Litteraturen, der ellers her hjemme
maatte gaae over sine Bredder, for at jeg skal bruge en vandet
Lignelse; men vor Herre veed, om Glæden fra svensk Side [thi
fra dansk er den blot ubetænksom Pjat] er en hurtig Flyvegrille,
eller et Udbrud af en længer følt Tilbøielighed. Skaaningene
have endnu, — efter hvad jeg kan dømme efterat have talt med
nogle ældre Svenske, — nogen Erindring tilbage om den gamle
Forbindelse med Danmark, skjøndt denne just ikke altid var saa
kjærlig mellem Skaane og Sjelland, — og Øhlenschlæger synes at
have ved sine Skrifter faaet en temmelig Indflydelse paa Svensken,
især de sydlige, saaledes, hvad der er ganske tydeligt, paa Tegnérs
og de yngre svenske Poeters Dannelse. — Men i hvad saa den
muelige bifaldsværdige Grund og ønskelige Følge end er af denne
Historie, saa er det vist, at den fra Begyndelsen til Enden er
høist naragtig. — Især er Øhlensch’s Rollespillen da naragtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
