Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Trolddoms Forfatter.
47 r,
som reisende Medlem, dog efterat Heiberg først flere Gange havde
spurgt Elberling, om dette gik an, og denne havde sagt, at der
var intet iveien. Buntzen blev imidlertid overøst med Stikpiller,
da han kom derop, og da han erklærede, at han ønskede at
indtræde i Foreningen og siden proponeredes til Medlem af Heiberg,
faldt han igjennem, dog maaskee tildeels ogsaa fordi Fabricius
troede sig og Selskabet fornærmet af ham ved en Yttring, F.
ved sin Døvhed havde misforstaaet. Følgen var, at Heiberg,
efter en Correspondance med Senioratet, udmeldte sig af Selskabet.
Denne Udmeldelse anseer han maaskee som fornøden, men den
har ikke stemt det unge Publikum vel for ham. løvrigt var der
en naragtig Omstændighed, der forhøiede og tildeels undskylder,
Medlemmernes Vrede over Buntzens Indførelse i Foreningen Juleaften.
Rask havde nemlig samme Aften, i sin naive Uvidenhed om hvad
der kunde være tilladt, taget en aldeles ustuderet Islænder og en
Apothekersvend her fra Byen op med sig for at see paa Comedien.
Det er overhovedet een af de synderligste Kegler, jeg kjender,
den Rask. — —––
I mit sidste Brev, hvor jeg omtalte Maskeraden i Foreningen,
talte jeg nok ikke om Sibberns Glæde over den. Det var første
Gang i hans Liv, han havde været paa Maskerade. Han var
inderlig glad over den, og især over Fabricius, som han ansaae
for Ophavsmanden dertil. Da denne stod og talte med nogle
Andre, stod Sibbern ved Siden, og saae med et uendeligt mildt
Ansigt paa den Døve, men uden at sige Noget, hvorimod han
bestandigt slog ham sagte med den flade Haand paa Ryggen. Da
Fabr. gik, sagde han til de Andre: »det er et fortræffeligt
Menneske den Fabricius; men det er Skade han er døv. Man kan
ikke raabe høit nok til ham; man maa derfor vise ham sin
Taknemlighed ved at klappe ham«. Det havde han nu udtænkt!
Khavn. d. 15. Sept. 183a
Kjære Ven!
Af udenlandske Politica skal jeg ikke opvarte en saa flittig
Avislæser, som Du er, med Meget. Du vil ogsaa, naar du engang
faaer de nu paaløbne Flyveposter, faae meer end nok deraf; det var
en Manna i Ørkenen for David og kom i en nødtørftig Stund for ham.
Han skal nemlig efter Accordten med Heiberg, fylde Vs afFlyvep.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
