Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. Med en Indledning af B. A. Duurloo. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Trolddoms Forfatter.
47 r,
tvungen til at sætte sit Navn under den. Han vilde nødig, og
søgte deels ligefrem og deels ved listige Praktiker at slippe derfor;
men han maatte til det. Overhovedet slaaes og rives de nu meer
og meer i denne Redaction. —–-—
Khavn. d. 3. Februar 1831.
Kjære Ven!
Hvad mener Du, hvad tænker Du, hvad dømmer Du! Vi,
Du, jeg, Ribe, Kjøbenhavn og alle Danmarkes Kjøbstæder og
Landsbyer faaer efter al mulig Sandsynlighed med det allerførste
en — Constitution. Jeg seer, hvorledes Du trakker Dig selv i
Næsen etc., for at mærke, om Du ei skulde drømme, men Du
drømmer ikke. Der er kommet et Rescript fra Kongen til det
tydske Cancellie, — jeg har set det i Afskrift, — indeholdende,
at der skal indføres »berathende« Stænder i Hertugdømmerne, hvert
for sig, idet Hele efter den preussiske Constitution fra 1823, at
Cancelliet skal gjøre nærmere Forestilling snarest muligt om de
første Foranstaltninger i denne Henseende etc., saa og at det
Judicielle og Magistrielle strax skal adskilles i Fyrstendømmerne, og en
Overappelationsret for Holst., Slesv. og Lauenb. oprettes. Et
lignende skal være kommet til Stemann med Hensyn til Danmark
Denne holder det vel i høi Grad hemmeligt; men da Mösting har
sagt, at det forholder sig saa, og Stemann hos Rentekamret har
»til Oplysning ved en Sag, han som Cancelliepræsident skal
referere for Kongen«, forlangt Underretning om Antallet af alle
Sædegaarde, Eiernes Navne, Kjøbstædernes Folkemængde, m. v.,
og da det endelig er vist, at han, Ørsted, Kjerulff og Lange i
Søndags Formiddags har arbeidet sammen hjemme hos ham i
4 Timer, synes der ikke nogen Tvivl at kunne finde Sted. Man
mener iøvrigt, at St. og nogle af de andre have gjort eller ville
gjøre Remonstrationer sigtende til at vise Kongen de
Vanskeligheder, selve Kongeloven kunde synes at frembyde imod en
Eftergivelse af Noget af den souveraine Magt. »Mere vil Tiden os
lære«. Jeg afholder mig fra at anstille Betragtninger over,
hvorvidt en saadan Forandring er god eller ikke; det vil være tidsnok
naar selve Constitutionen kommer, saameget mere, som hine
Betragtninger maa for en stor Deel komme an paa dennes
Indhold. Men at vi faae en Constitution, naar Kongen først har
gjort det ovenmeldte Skridt, tvivler jeg, efter hans Charakter, slet
ikke paa. Rescripterne er daterede d. 11. Jan.; han skal ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
