- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
489

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - P. Eberlin: Den første og den sidste Ekspedition paa Grønlands Indlandsis. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

489 ’Den første og den sidste Ekspedition paa Grønlands Indlandsis.

Ovenstaaende Fremstilling af Paarsses Ekspedition til
Indlandsisen er sammenstillet efter 1) Meddelelser om Grønland IX.
S. 30—31 (Steenstrup: Om Østerbygden) og 2) Dokumenter i
Rigsarkivet; Registrant 89; Skab 15; Pakke 245. — De
biografiske Oplysninger om Paarss ere tagne af 1) Personalhistorisk
Tidsskrift IV. S. 306, 2) Den ovennævnte Dokumentpakke i
Gehejmearkivet og 3) Lengnicks Uddrag af Korsør Kirkebog, hvilket
Uddrag findes i Rigsarkivet.

Hvad der hidtil har foreligget om Paarsses Ekspedition til
Indlandsisen, kan næsten alt føres tilbage til nogle Linjer i Egedes
Relation angaaende den grønlandske Missions Begyndelse og
Fortsættelse. I dette Værk vil man dog forgæves søge om Støtte
for følgende mærkværdige Gisning, som Nordenskiøld har fremsat
i sin Bog: Den andra Dicksonska ekspeditionen till Grönland:
»Med dessa (de 11 oversendte Heste) skulle Grönlands förste och
siste guvernör, major Claus Enwold Paarss, rida tvärs öfver
indlandsisen til landets ostkust, och at det vid detta tilfalle ej ensamt
varit fråga om en geografisk fard utan om ett litet eröfringståg
i smått, kanske om anlägning af en militärkoloni for at bringa
til lydnad de »affällige« nordman, man så säkert trodde sig finna
i Österbygden, derfor talar den imposante krigsstyrka, en löitnant,
åtskillige underofficerare, fyrverkare, konstaplar och 25 menige,
de fleste med huslrur og barn, som jemte hestarna ledsagade
guver-nören til hans provins«. Ved dette Stykke er der imidlertid ogsaa
den Hage, at Nordenskiøld har sammenblandet to Ting:
Østerbygdens Genopdagelse og Anlæggelsen af et Fort i Vestgrønland.
Det sidste havde til Formaal al hævde Danmarks Højhedsret over
Territoriet og holde næsvise fremmede i Ave, det havde saaledes
intet som helst latterligt paa sig, lige saa lidt som Paarsses
Ekspedition til Indlandsisen, som man forhaabenlig fra nu af vil
holde op med skiftevis at fremstille i komisk Lys og skiftevis
skyde ud i Forbigaaelsens Mørke. Den er og bliver dog det første
Europæer *)-forsøg paa at trænge frem over Indlandsisens Rand

!) Grønlænderne have fra Arilds Tid i forskellige Dele af Landet foretaget
Vandringer i Udkanten af Indlandsisen, dels for at skyde Rensdyr paa
Klippe-,holme’ i Isen og dels for at skyde Genvej, hvor Landet mellem
det indre af to Fjorde er vanskelig eller umuligt at passere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free