- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
493

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Herman Bang: Adelaide Ristori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

493 Adelaide Ristori.



Bogs Hovedindhold. Og just dette udgør »Erindringernes«
Fornemhed. Disse Memoirer er ingen sidste Udluftning af visnede
Laurbærkranse, og de giver intet Resurré over Bifaldssalver fra
»Aaret Glemt«.

Ikke det har Madame Ristori villet

Men idet hun, naaet til Alderens høje Grænse, vejede —
og med Geniets hele Smerte — sin Kunsts relative
Forgængelighed, har hun, siden hun ikke direkte kunde overlade Efterverdenen
sin Kunst, dog i det mindste villet efterlade den Beretningen om
sit Arbejde og sine kunstneriske Hensigter.

Opfattelsens Skelet vil være opbevaret i Ristoris Etude,
naar Udførelsens Blod og Kød længst er smuldret hen med den
sidstes Erindring, der saa.

For indenfor en rimelig Ramme at give os et Begreb om
Opfattelsen af sine Hovedroller har Fru Ristori i sin Bog
tilsidesat alt andet. Og hun har, maaske af Sky for at beskæftige sig
med sig selv, fortalt os meget lidt om det Liv, som har ført
hende frem mod denne Opfattefse, og som har lært just hende at
forme just saaledes. Mennesket Ristori tør vi i hendes Erindringer
des værre hovedsagelig kun gætte gennem hendes Rolleforstaaelse.

Hvor kort affærdiger hun ikke Fortællingen om sit
Giftermaal, hvor vidt distancerer hun ikke Nysgerrigheden i disse
Par Ord:

»Efter en Række af smertelige Fortrædeligheder, om hvilke
mine Biografer ofte har berettet, ægtede jeg Marquis Giuliano
Capramea del Gvillo.«

Med den Bemærkning er Fru Ristori saa godt som færdig med
den største Begivenhed i sit Liv. »Hendes Biografer har ofte nok
fortalt derom«. Og af Fornemhed eller af Sky lader Fru Ristori, som
dette var tilstrækkeligt, og som det ikke, naar vi skulde lære
hende at kende, drejede sig just om hendes — selv den korteste
— Fremstilling af denne Lidenskabs Bevægelser. Nu ser vi Træet
og Frugterne og véd kun altfor lidt om Jorden, hvori de voksede.

Kun Kunstnerindens Sindsbevægelser blotter Bogen
undertiden.

Der findes en Skildring af Fru Ristoris første Ankomst til
Paris, som i simple Ord siger meget om kunstnerisk Angest og
Anspændelse.

Fru Ristori havde taget den Beslutning at forlade Teatret.
Hun var gift og Moder, og hun frygtede at se sin Kunst skadet

Tilskueren. 1889. 33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free