Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 508
Og hvor talløse ere da ikke ogsaa de Lejligheder, denne
stadige Beskæftigelse med Bismarck afgiver, til atter og atter at
genoptage Betragtningerne over hine første Tider, da han
grundlagde sin Statsmands-Navnkundighed!
Hvis man imidlertid af disse Forhold vilde drage den
Slutning, at Bismarcks Optræden i hine første Tider nu ligger saa
afklaret i Historiens fulde Lys, at enhver særlig Undersøgelse
derved maatte være overflødiggjort, saa maa sikkert enhver, der
i særlige Øjemed indlader sig paa en saadan Undersøgelse, hurtigt
komme til at betegne dette som en utvivlsom Fejlslutning. Og
Grunden hertil vil befindes at ligge i, at netop Bismarcks stadigt
vedvarende, uafladeligt kæmpende og overalt indgribende politiske
Virksomhed højlig har maattet vanskeliggøre det for Historien
at udkrystallisere sig af den saaledes stadigt flydende og stadigt
stærkt bevægede Politik.
Den Undersøgelse, som nærværende Betragtninger nu kræver,
maa selvfølgelig gaa ud paa at skaffe konstateret, om Bismarck
under sin — i forrige Afsnit omhandlede — udenrigske Aktion
virkelig følte sig bunden til sit tidligere anførte Regeringsprogram
ogsaa i dets indenrigspolitiske Hovedled eller om han ikke gjorde
det. — Følte han sig ikke bunden saaledes, ja saa staar
Programmet for saa vidt som et tomt Mundsvejr, om end som et
interessant Eksempel paa, at et Regeringsprogram — selv om det
intet har tilfælles med disse Manifester, som Dagens Stemninger
saa hyppig kunne ønskeliggøre, og intet tilfælles med disse
Lejlig-hedsprogrammer, som Øjeblikkets Fordringer saa lettelig kunne
fremkalde — dog lige saa vel som disse letløbende Dusinprogrammer
kan blive et tomt Mundsvejr, saa snart blot Programskriveren føler
sig den faktiske Magt sikret. Og i saa Fald udøver da Bismarck
ved Kong Vilhelms Side, støttet paa denne faktiske Magt, hele
sin store, krigersk-diplomatiske Aktion med samme autokratiske
Myndighed som en Frederik den Store, og hans Modstandere have
da Ret, naar de paaklæbe ham som Motto denne kronede Filosofs
Grundsætning: »Jeg lader dem snakke, hvad de ville, og gør
selv, hvad jeg vil«. Ethvert militært eller politisk Resultat er da
eo ipso godt, naar det blot har Kongens Billigelse og trænger
under ingen Omstændighed til nogen andens. — Men omvendt,
følte Bismarck sig bunden saaledes til sit Program, saa maa
dette — ifølge den voldsomme Spænding Indrekonflikten hurtigt
naaede — nødvendigvis sige, at han følte Programmet som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
