- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
510

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 510

Skæbne han samtidig lod sit Program indadtil blive til Del og
i hvilken Tilstand det da lykkedes den preussiske Forfatning at
slippe igennem Indrekonfliktens hede Skærsild.

Gængse Opfattelser i Nutiden og Datiden.

Besvarelsen af det foreliggende Spørgsmaal vilde ganske
vist falde let nok, hvis man uden nærmere Prøvelse turde tage
det Raab til Følge, der tusindtunget lyder fra Datiden; ti dette
stempler med saa stor Styrke og Enstemmighed Bismarck som
den hensynsløseste af alle Forfatningskuldkastere og den barskeste
af alle Udøvere af det reaktionære Regimente, at ingen som helst
afvigende Opfattelse kan skaffe sig Øre — hverken i Preussens
Kamre eller paa dets Massemøder eller i dets Presse. Og gælder
dette Preussen og hele Tyskland, saa gælder det ikke mindre
her hjemme vore egne ledende Kredse, vor Presse og vor
Folkestemning — og dette unægteligt af saa særdeles gode Grunde, at
det vilde have været aldeles uforstaaeligt, om det havde forholdt
sig anderledes.

Fra vore ledende Kredse falder der, to Aar efter at det
Bismarckske Regimente havde taget sin Begyndelse, nogle
orienterende Strejflys over dette, som turde være at fremhæve som
særligt karakteriserende. Ti med den ualmindelige
Fremstillings-gave, deres Udsender — Orla Lehmann — besad, ævnede han
i korte Træk at give et træffende Billede af den imellem os
udbredte Opfattelse, og med den Autoritet, som hans Stilling i det
Hallske Ministerium’) gav ham, ævnede han at give dette Billede
en vis Afslutning eller dog en stærkt forøget Holdbarhed. Af
Brochuren »Om Aarsagerne til Danmarks Ulykke. — Et historisk
Tilbageblik af Orla Lehmann, fhv. Minister« — hvortil der vel
turde blive Anledning til andensteds at vende tilbage — ville her
nogle Sætninger være tilstrækkelige til at vise, hvor enkelt og
skarp Opfattelsen af Bismarcks Regimente var, og hvorledes den
kom til at farve Fremstillingen af Danmarks hele Krigssituation

’) Fra 1861 og indtil efter Frederik VII’s Død — altsaa i en Periode, hvor
den dansk-tysk-preussiske Spænding strammedes stedse mere og stillede
en Bristning stedse nærmere i Udsigt, og hvor derfor Bismarcks Forhold
lige fra hans Tilsynekomst havde maattet tiltrække sig det danske
Kabinets mest anstrængte Opmærksomhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free