Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 514
nærmest gjaldt om at gøre en Diversion i den indre
Forfatningsstrid*.
vilde være en casus belli! Skulde Hertugen virkelig hare kunnet finde, at
»Broderkrigen« vilde være en mere tiltalende Løsning, en behageligere Stopper
for Bismarck end engelske Orlogsmænds Trusel!
En mere forstaaelig — men ganske vist helt modsat — Forklaring paa
Englands Tilbageholdenhed gives os af den engelsk-preussiske Noteveksel, der
gik forud for Ejderoverskrideisen. Den viser nemlig klart nok, at det
Hovedargument, hvorved det’ lykkedes Bismarck at holde den engelske Intervention
borte, var en sindrig gennemført Paavisning af, at en saadan Intervention
vilde tvinge ham — Londontraktatens loyale Vogter — til at lade de
traktat-bekæmpende, mellemstatlige (Beust-Koburg-Gothaske) Planer med
Schleswig-holstein have deres frie Løb, hvorved Krigens Rædsler uundgaaeligt vilde
komnte til at hjemsøge Europa. — Allerede saa hurtigt efter Frederik VIIs
Død lykkes det Bismarck at gøre England det begribeligt, at det eneste Middel
til den europæiske Freds Bevarelse var at lade ham raade, at Lord Russel i
Aarets sidste Uge gør sit yderste for at styrke hans Stilling lige overfor de
mellemstatlige Modstandere i Frankfurt; — den 24 Decbr, afleverer han i
Berlin en Erklæring om: at den engelske Regering »aldeles ikke« kunde stille
Bevarelsen af sin Neutralitet i Udsigt, hvis Forbundstropperne ikke
indskrænkede deres Operationer til Holstein, men under et eller andet Paaskud
rykkede ind i Slesvig; —den 30Decbr, afleverer han i Frankfurt en Depéche,
hvori henvises til den -mere maadeholdne Fremgangsmaade de to tyske
Stormagter anvende«, og indtrængende advares imod en »Krig, hvis
Udstrækning ingen vilde kunne udmaale*. — Da dernæst Bismarck medio Januar
»tager Sagen i sin Haand«, indgyder hans Optræden ganske vist Russel en
Angst, som i Maanedens sidste Halvdel aftvinger ham talrige Henvendelser i
Berlin. Men paa disse svarer Bismarck: (d. 22 Januar), at Preussens Holdning
maatte afhænge af, om der gjordes Modstand imod den tilsigtede Okkupation
af Slesvig: — id. 24) at hvis England virkeligt vilde i Slesvigs Okkupation se
et Frafald fra Londontraktaten, saa vilde det ikke længere være ham muligt (!)
at holde fast ved denne Traktat i Modsætning til Tysklands Ønsker; — (d. 31
Januar, altsaa samtidigt med at Okkupationen indledes) at denne »i Principet
var en Anerkendelse af det danske Monarkis Integritet« og vilde vedblivende
være det, saafremt blot ikke Danmarks Haardnakkethed eller »andre Magters
bevæbnede Intervention« tvang ind paa andre Kombinationer.
Det fremgaar jo heraf, at det ganske rigtigt var den bekendte engelske
udpræget købmandsroæssige Kærlighed til Freden, der dikterede Russels
vaklevorne Holdning, men — vel at mærke — at denne var stærkt farvet ikke af
Sympati men af Frygt for de imellem Dronning Victorias Slægtninge i
Koburg-Gotha herskende Ønsker.
Skulde en Gisning være tilladt om Grunden til, at det engelske Diplomati
har villet præstere denne hemmelighedsfulde lille Afsløring af, at Dronningen
betegnede sig som »eine deutsche Frau«, saa turde den vel simplest være at
søge i den kun altfor naturlige Trang til Forklaringer, Russel maa have følt,
da han bagefter opdagede, i hvor høj Grad Bismarck havde kørt i Ring med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
