Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Kaptajn J. Westrup: 1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1864: Preussiske Forhold og preussisk Krigshistorie. ’ 524
bage til Middelalderens Majordomus-Institution for at søge dens
Sidestykke — med hin Bismarck, som var Konfliktperiodens
konstitutionelle Minister, turde vel være omtrent lige saa lidt skarpsindigt
som at ville parallelisere ham med en hvilken som helst anden i
en moderne, konstitutionel Ståt virkende Minister. — Om
Grundlæggeren af »Dynastiet Bismarck »kan der saaledes slet ikke blive
Tale i det følgende.
Bismarcks Forfatnings-Kollisioner.
Naar man ved Enkeltundersøgelsen af Bismarcks
forfatningsstridige Handlinger under den fireaarige Konfliktperiode vil skaffe
sig Erkendelsen af, om hans Plan var at komme den preussiske
Konstitution til Livs eller at frede om dens Liv, turde det være
i lige Grad utvivlsomt, paa hvilke Omraader man har at søge
disse Handlinger, og fra hvilket Synspunkt man har at
bedømme dem.
De Omraader, paa hvilke Undersøgelsen har at bevæge
sig, for at bringe Klarhed over hans Holdning til sit Program,
har jo dette selv afstukket, ved — næstefter den selvfølgelige
Overholdelse af Lovgivningsmagtens forfatningsmæssige Udøvelse (1) —
at fremhæve de Forhold af Preussens Statsliv, paa hvilke
Regeringens Omsigt særligt maatte rettes, for at den preussiske
Retsstat atter maatte kunne vise sig i fornøden Glans, nemlig —:
Forholdet mellem den væbnede Magt og Befolkningen (2) —
Forholdet til Befæstelsen af Preussens frie Virksomhed (3) —
Forholdet til Udviklingen af Kamrenes Diskussionsret (4).
Alle disse Omraader bør altsaa afsøges.
Selve Konfliktperiodens Hovedæmne — Fordringerne om
Hær-Reformen — ligger ganske vist kun paa det første, ja endog
udelukkende paa det finansielle, paa Bevillingsmyndighedens
Omraade, saasom de egentlig reorganisatoriske Lovforslag, ihvorvel
de urokkelig fastholdtes, dog ikke ekstraordinært fremmedes af
Regeringen, der her nøjedes med faktisk at genindføre den
treaarige Tjænestetid, hvortil den gældende Lovgivning jo berettigede
den1). Det var saaledes væsenlig kun de 10 Mill. Thaier aarlig,
det gjaldt om.
Men lige saa vist som Statskassen spiller en højst
betydningsfuld Rolle i Statslivet, ligesaa vist ligger dog ikke hele Stats-
’) Se Pag. ill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
