Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
Uwe Jens Lornsen. 548
— »Hvor mange Mangler og Misbrug i Bestyrelsen af de
offentlige Ejendomme vilde ikke snart forsvinde fra Grunden af,
dersom vi kunde tildele vor dyrebare, hans Undersaatters
Kærlighed saa værdige, Konge Allestedsnærværelse, ligesom vi nedbede
Udødelighed over ham.«
Og denne Udtalelse findes ikke i et Regeringsblad, men i
et »liberalt« Organ faa Dage efter, at den »dyrebare« Konge havde
ladet den liberale Bevægelses Leder fængsle.
I Sandhed! U\ye Lornsen var langt forud for sin servile
Samtid, men netop derfor rykkede han sin Tid et Skridt fremad.
Under sin agiterende Virksomhed i Kiel havde Lornsen et
Par Samtaler med Dr. Chr. Paulsen, den Gang juridisk Professor
ved Universitetet. Paulsen indlod sig ikke nærmere, fordi Sagen
nu for Tiden var ham »ubehagelig af Hensyn til vor gode Konges
Personlighed«, og indvendte dernæst — hvad der har større
Betydning —, at Lornsen »aldeles ikke havde agtet Slesvigs og Holstens
forskellige Forhold: at Kongen af Danmark aldrig kunde tilstede
Slesvigs Adskillelse fra Danmark og Sammensmeltning med Holsten«.
Indtog Prof. Christian Paulsen en Særstilling blandt Kiels
Universitetslærere, saa gælder det ikke i mindre Grad om hans
Skrift: »Ueber Volksthümlichkeit und Staatsrecht des Herzogthums
Schleswig; nebst Blicken auf den ganzen Dänischen Staat«. Kiel.
1832. (64 Pag.).
Ligesom Lornsens Agitationsrejse afbrødes ved flensborgske
Borgeres Modstand, saaledes stammer det vægtigste Indlæg, der
under Pjecestriden fremkom paa dansk Side, fra en Flensborger.
Og det er glædeligt, at det var saa. I Aarhundreder har Slesvig
været Valplads for stridende Kræfter; den ene higende mod Nord,
den anden dragende mod Syd. Under den daværende Kamp
maatte ogsaa den dansk-slesvigske Folkeaand være repræsenteret.
Christian Paulsen og Uwe Lornsen var Mænd med levende
Nationalfølelse, og det maa hævdes, at Friserens Begejstring for
Tysklands Enhed var lige saa berettiget og naturlig, som
Flensborgerens Kærlighed til Danmark. I den Henseende var de
Ligemænd; for øvrigt højst forskellige.
Var Paulsen end ikke saa kraftig en Naturbegavelse, til
Gengæld var hans videnskabelige Grundlag af solidere, bedre
sammenarbejdet Stof. Var hans jævne, usammensatte
Personlighed ikke saa imponerende, den gjorde ikke et mindre vederhæftigt
Indtryk. Tvært imod! Og medfødt Upartiskhed frelste ham fra at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>