Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. Th. Graae: Uwe Jens Lornsen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
Uwe Jens Lornsen. 558
kiærer: »Det gaar ikke an... at glemme, at U. Lornsen i 1830
under jublende Bifald i Holsten, en Del af Slesvig og vidt og
bredt i Tyskland, proklamerede, at, naar Frederik den Tredjes
Mandsstamme uddøde (hvad der indtraf 15de Novbr. 1863), vilde
Slesvig-Holsten være en fra Danmark adskilt Ståt med sin efter
en særlig Arvefølge indtrædende Regent. Paastanden om
Adskillelse var ubetinget uden Hensyn til denne eller hin Form af
det den Gang endnu af en absolut Konge beherskede danske
Monarki.« — Afset fra, at Flyveskriftet vakte ringe
Opmærksomhed i Tyskland, vandt alt andet end udelt Bifald i Holsten, skal
det her atter slaas fast, at Lornsen i 1830 ikke berørte
Arve-følgespørgsmaalet med et eneste Ord, ikke nævnede »Adskillelse«,
men tvært imod udtrykkelig pointerede, at Slesvigholsten fremdeles
skulde have Konge fælles med Danmark.
Lornsens tragiske Endeligt vakte Deltagelse hos alle,
Meningsfæller og Modstandere.
Sentimentale Slesvigholstenere har betegnet Lornsen som
Slesvigholstens første Martyr1); sandere og mere menneskeligt er
han bleven opfattet af Georg Beseler, der siger: »Saa faldt
han, et Offer for sin egen Natur«.
»Kjøbenhavnsposten« — den Gang redigeret af J. F.
Gjød-vad — fremhæver hans »lyse Hoved, grundige Kundskaber,
sjældne Arbejdsdygtighed, mandige og retsindige Karakter«;
anerkender, at »han har handlet efter sin bedste Overbevisning,
at han har levet og er død som en redelig Mand, der har
opofret sin hele timelige Velfærd for, hvad han ansaa for Ret og
Pligt.« Og Bladet udtaler som sin fuldeste Overbevisning, at
»ingen dansk vil komme til Genf og besøge hans stille Gravhøj,
uden med Velbehag at tænke tilbage paa vor Genfødelses første
Morgengry, uden med Vemod at ihukomme den gamle Sandhed:
De første Rækker maa falde!«
__Th. Graae.
’) I den nyere Tid har den kielske Professor, Dr. R. Usinger, nedlagt
Protest mod at gøre Lornsen til „en Provinshelgen, med Martyrkrone,
Giorieskær, dadelløs Vandel, vidt Seerblik, og urokkelig politisk Fasthed*.
Jfr.: „Zeitschrift fQr Schlesw.-Holst.-Lauenb. GeschichteV 3—4 Bd.
Kiel. 1873.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
