Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
Aristokratisk Radikalisme.
den Gang Tysklands første Filolog, tidligt udmærkede ham. Fra
sit 22de Aar af var han Medarbejder af »Litterarisches
Central-blatt«. Han grundlagde den filologiske Forening i Leipzig, der
endnu bestaar.
I Aaret 1868 tilbød Universitetet i Basel ham et Professorat
i Filologi. Han var da 24 Aar og endnu ikke Doktor. Sidenhen
har Universitetet i Leipzig givet ham Doktorgraden uden nogen
forudgaaende Disputats. Han afbrød sin Lærervirksomhed for at
deltage i den fransk-tyske Krig.
Fra 1869 til 1879 var Nietzsche Professor i Basel. Han
nødtes imidlertid til at opgive sin tyske Nationalitet, da han som
Officer (i det ridende Artilleri) blev for ofte indkaldt og saaledes
forstyrret i sin akademiske Gerning. »Jeg forstaar mig,« skrev
han en Dag i et Privatbrev, »paa to Vaaben, Sabel og Kanon,
og maaske endnu paa et tredje....«
Det gik Nietzsche meget godt i Basel trods hans Ungdom,
der medførte, at de, han skulde eksaminere, tit vare ældre end
Eksaminator. Blandt de fremragende Personligheder, han kom i
Forbindelse med, var Renæssancens udmærkede Kulturhistoriker
Jakob Burkhardt og Richard Wagner, der med sin Hustru Cosima
den Gang boede paa et Landsted ved Luzern efter at have brudt
Broen af med deres hele tidligere Omgangskreds. For Burkhardt
har Nietzsches Beundring og Hengivenhed holdt sig. I hans
Stemning overfor Wagner er der derimod i Aarenes Løb
indtraadt et fuldstændigt Omslag. Efter at have været Wagners
Forkynder har han udviklet sig til hans lidenskabeligste Bekæmper.
Nietzsche har bestandig med Liv og Sjæl været Musiker; han har
endog i sin Hymne til Livet (et Korværk med Orkester, 1888)
forsøgt sig som Komponist, og Samlivet med Wagner har sat
dybe Spor i hans tidligste Skrifter. Men Operaen Parsifal med
sin katoliserende Tendens og sin Opstillen af de asketiske Idealer,
der tidligere havde ligget Wagner aller fjærnest, bragte Nietzsche
til i den store Komponist at se en Fare, en Fjende, et
Sygdoms-fænomen, idet der over alle de tidligere Operaer nu kastedes et
nyt Lys for ham udfra det sidste Værk.
Under sit Schweizerophold lærte Nietzsche en Flor af
interessante Mennesker at kende, »mangt og meget af det bedste, der
vokser mellem Paris og St. Petersborg«.
1 Aaret 1876 begyndte det at gaa tilbage med hans
Helbred. Han søgte forgæves Lindring ved et Vinterophold i Sorrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
